Kingo

Old Danish Dictionary - kingo

Meaning of Old Danish word "Kingo", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Kingo can mean:

Chr. V. anhavg. a4. — 5) mærke; om thu kenner, at thijn lungæ ær saar. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 53.4; han kænner, at han haver fanget thæn sot. sst. 85.18; thu skalt thet fullelikenne, at Gudz dygdh ær vi mek. Hell. Kvinder. 85.30; Oliner kænde døden. Romant. Digtv. II. 169.27 = fornam, at døden ville komme. Chr. Pedersen. V. 115.13. — han enctæ j Gsiden til arme kende. Romant. Digto.I. 257. — 6) have legemlig om- gang med; ieg haffuer to døtter, som icke haffue kent mand, 1. Msb. 19.s (1607, 1647). Smlgn. bekende 2) ovt. — 7) k. sig (sig gst.) 9: a) erklære sig, vedkende sig; then, som nw kiender seg fore een Christi discipel. Prædik. Gensv. 9; Pallad., Visitatsb. »D.116.20; saa mange, sig kiende at tiene koug Rolf. Vedel, Saxo, 35, 229; (1591). Rosenv., GL D. IV. 321; studiosos belangende ... saa mange som ere tilstede her udi byen og kiende sig till academiet (1645). n. D. Mag. VI. 207; de, som haffde soret kongen tro tieniste. oc kiendte sig for ærlige krjgs-folek, P. Resen. 126. — lade sig k. m 0: lade sig mærke med; ieg skulle see meg wel omkring och lade megh ey kænne mz lidhen ting. Rimkr. c2. — b) gøre påstandto på; hagde Trudt Mogenssen kendt seg till en arffue paa sin høstrues vegne1549). Rosenv., Gl. D. I. 115; war aff samfrender frademtt, hvis rettig- hedt handt kiender sig ath haffte (1594). sst. IV. 428; den, som kiender - sig ved fæet, siger det at være sit hiemføde. Chr. V. D. L. 6-17-8. — c) kendes, ses; er en mectig hob borte bande aff almosfolck, vnge folck z00c børn, saa at det kender sig wel bode i kireken, i scholen oc paa gaden ' (1546). Theol. Tdskr, 1840. IL 188.- — thet kenner wel paa kijndh, hwatman ædher. P. Lolle. nr. 155. —rav på; will noghen kiende seg rætt til siin goodtz, att handt viindher thett mett loghen (1588). n. D. Mag. II. 204; Danmarck, som. oc kienderig ret oc rettighed til Gulland, Hvitf. VI 68; paa de steder, hand sig icke + laad oc deel til grunden kiender (1643). Rosenv., G1. L. IV, 487. — 9) If a) erkende, vedgå; wy kungøre och: kennes meth thette wort opne breff,ge at wy ære swo ouerens wordne. Dipl.Chr. I. 1; Lucid. 7; jech kemnes thet Gud! ath jech haver syndhet modh, thik. Brandt. 275.15; hwn kændes,shan wor en fatig sven, Rimkr. c4;I. D. Bib. Josv. 2.4; confiteor, at ; kennes. Vocab. 1514; Chr. Peder- sen. II. 97; Psalmebb. I. 55; hun bleff rød. oc kiendis sit fald. Vedel, Saxo. 90, sst. fort. 27; Ranch. 145; (1665). D. Saml. I. 304, — kænes jæk mik ængen ydermeræ rettukket at haue. Brandt. 77.9; kendes jek myk ath haffue vpboret fæ oc fuld werd (1488). Mag, I. 22; jeg icke kendis meg nogen tijdt wære besooren anthen medt Luther eller nogher aff hans tilhengere. P, Eliesen, 2, — b) anse, mene; som sig i forbemelte gods kiendis be- rettiget (1621). Rosenv., GI L. IV. 345. Smlgn. isk kenna; Lund: kænnæ og på, vederkende samt ødkendt ndf. 7, endedreng, no. læredreng; setther nogher gylbrother ny suen at sy, som man kalle kende dreng (1492). Fynske Aktstk. 39, 45; hvilken brodher som kende drengh tagher, hand holdbe hanum winth i sex wger, holder hand hanum lenger, tha giøre havs »kkende tønne, som er en tønne ølloch vilj skilling i wor byssæ. Suhm, Saml. I 2. 211; hwo som kennedreng tager till siig oc setther hantom paa gernings sted, han schall giøre fore hannom en kennekost met two tønner ll, brødt oe bøster (1509). Kbhvns. Dipl, II.185. Se også u. kendekost.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛁᚿᚵᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

g.: grad (gradus).

ik.: intetkøn (nevbram).

lf.: lideform (passivum).

n.: norsk.

no.: navneord (substantivum).

nt.: nedertysk.

sv.: svensk.

t.: tysk.

to.: tillægsord (adjectivum).

æ.: ældre.