Folkev.

The Old Danish word Folkev. can mean:

• I. 2442; thersom samme gaardt war hannom frakommen i hans umynd- ige aar, meenthe bandt, handt motthe then finde hoss thennom, hans werge var (1594). Rosenv., G1 D. IV. 404. — 3) f. sig o: vise sig; huad som vogen haffuer verit for en mand, det finder sig paa hans effterkommere. Jes. Sir. 11.10; mand skal icke skemte met Gudz ord, det finder sig dog paa det siste. 2. Makk. 47 (Luther begge steder: findet sich); haffuer der været fordeel hos, det finder sig vel. Herm., Weigere. 111; en stierne sig i østen fandt. Kingo, Psalmeb. 188. — Jade sig f. o: indfinde sig; paa de Lybskers vegne lod sig finde Hie- ronimus von Lyneburg. P. Resen. 113. Smlgn. Sch. u. L. V. 254.24, ht. sich finden. — lade sig findis 0: vise sig, være; mange aff kongerne lode sig findis aftguds dyrkere. Ranch. 6. — 4) føle, mærke; Jøffte de baade secken paa hans. axel lettelige, saa han det neppelige fand. Chr. Pe- dersen. II. 65; andet fonde oc følte de icke wdi deris sind. Tavsen, Jesu passies hystori. 14"; vilde i ieke følge denne sinde, da faa i det vej snart at finde. Herm. Weigere. 31; et kraftigt laudanum fordvaled han, nem saa, at hand væ kund ej finde, Hexaem. 273; samvittigheden er saa- rum i ham, at mand kand vende i den med it tiørnelæs, oc hand skal det ey finde. S. Povelsøn. 241; er hans hierte følesløs, finder hand ey til min. smerte, Kingo, Psalmeb. 805, Se også findelse 2). — 5) dømme, erklære; skall vor skultus haffue makt till at finde them tiill bøder (1529). Rosenv., G1. L. IV. 95; funde wi hannem hans Jaughefiå til at werge dette forst gods (1447): Ro- senv., GI. D. I. 2; ett stockenefindt, at thet marckeskiell ey kunde findes for reth skiell (1541). sst. I. 68; haffuer wij for retten fanden och dompt Mogens Tomissens krop iglen at komme i wied iord (1528). n. D. Mac. II. 121; da findis hannem at vederlegge hans kaast oc tæring. Herm. Weig- ere. 241". Sælgn. Sch. u. L. V. 254.12. — 6) If. mødes; han var i siit hjærte froo, at verden haffdæ sigh fogith soa, ath the skulde ther fynnis bodhæ, Romant, Digtn. II. 181 = the ther haude fynnedsz. sst. I. 56; huo ved, naar wi findis mer. P. Smed. f2'; (1358). t. Becker, Herl. Trolle. 39; der hand Jong tid haffde søgt hannem, fundis de begge vnder en 0. Vedel, Saxo. 58; Hvitf. I. 171; han unde os at findes helbrede oc glade (1611). n. D. Mag. If. 32; D. Mag. 3. R. I. 46; Grundtv., Folkev. III. 112b, 5462; loffued werre Gud- fader, at wi ere funden baade. sst. II. 322; lige findes gjerne. P. Syv. 177. Smlgn. isl. finnast. — 7 på = 1); hand red fram vid den strandt, hand fand paa den mare- vii, Grundtv., Folkev. I. 472; bandt rider y skoffuen frem, hanndt fanndt paa saa liidenn enn stil. sst- I. 95a; han Jette seg fast omkryng, han fantt paa saa gaatt et sver. sst I. 138a. — "som hanndt (2: et skib) saa kom, befoell Hans Lindemnow, hans archeleimester, att hanndt skulle forsøge, om hanndt kunde finde på& hamum. Håbertz, Aktstk.omBorn-holm. 591.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᛚᚴᚽᚠ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Folkev. (I)
• Folkev. (II)
• Folkev. (III)
• Folkev. (IV)
• Folkev. (V)
• Folkev. (VII)
• Folkev. (VIII)
• Folkev. (IX)
• Folkev. (I)
• Folkev. (I)
• Folkev. (II)
• Folkev. (III)
• Folkev. (IV)
• Folkev. (V)
• Folkev. (VI)
• Folkev. (VII)