Folkev.

The Old Danish word Folkev. can mean:

• II, 347b. Jydsk form, Se Var- ming. $81.6. — tm. i lidende bet.; ingen skipper maa kongens baads- mænd eller nogen sf soldatesket i deris førende skiberum indtage. Chr. V. D. L. 3-11-9. — 2) vise, have; frem da reede de danske hoffmend, de førde saa gaat it mod. Grundtv., Folkev. II. 226b. — 3) f. sf 9: afklæde, tage af; jeg haffuer ført mig aff min kiortel, huorledis skal ieg føre mig i den igen? Højsangen. 5.6 (1550, 1647); Jacob gik da hjem og forte sig af (1578). D. Saml. 2. R. VI. 337. Smlgn. afføre 2). — 4) f. for 9: forebringe, berette; de komme oc førde faar deris herre alt det, som skeed vaar. Matth. 18.1 (Luther: brachten vor); sildig om afften den gierning bleff giort, saa tillig det bleff for kongen ført. Grundtv., Folkev. IL. 8103. —5) f.io: klæde på, iføre; de hellige klæder . . . hand skal føre sig i dem. 2. Msb. 29.29 :30 (1580, 1647); hand tog oc med en staader sæck oc førde sig i en luse ham. Raveh. 287; i en purpurpaldt ham før. E. Naur. n1". Se også 0. føre af.. — 6) f. i sinde 9: tænke på; jeg grifver det med haand, jeg før i sindet forde. Hexaem. 116. — 7) f. over o: lægge til last; handvilde føre sine øfverste den. skade oc forseelse ofver, men de skøde all skylden paa de fangne herrer. P, Re- sem. 119. — 8) f. på (opå) 0: a) påføre, skaffe på halsen; detøre- hvisken, som i saa falskeligen haffue fort oss paa. P. Smed. 62; mand skulde haffne lydt mig at och icke ført oss denne modgong oc skade paa. Ap. g. 27.1. Smlgn. bringe på 2). — b) anklage (for), overbevise om; mand haffuer inted ført hannem paa, som hand bør at do faar. Luk. 23.15 (Luther: auf ihn gebracht); B. Naur. d4; hun oc saa Jænge forde paa hannem for velb. Mogens Gøje, indtil hand blef her Mogens saa gram (1654). Khist. Saml. II. 183. Smlgn. påføre. — c) = fore i; hans egne klæder de saa fører ham oppaa. E. Naur. 49. — 9) f. sig ind på 0: anfalde, vælte sig ind på; føer Nis Tytmer sig tidher ind på Pouel Anderssøn, tha skal Nis Tytmerr være æreløss. D. Mag. 3. R. I. 122; hand førde sig veldelige ind paa mange tydske førster, huileke hand en part foriag- ede fra land oc folek. Vedel, Saxo. fort. 15; de Danske skeede stort wræt, i det hand førde sig ind paa dennem. sst. 474. — 10) f. til minde (sinde) 0: minde om, lægge på bjærte; hvad mennisken optænker andre saa at føre sligt til minde. Hexsem. 265, — lod hand føre denne bisp til sinde den foract, hans fader tilforne vaar skeed. Hvitf. VIL 45; føre .mennisken til sinde. Jersin, Via vitæ. D1; skal den tredie føre hannem dennem til sinde, som vare undfaldet hannem af hukommelsen. B. Tott. I. 7. Se også u. gemyt — 11) f.udi band 0, bandsætte; Joste erchebisp Esker her Loduig aff bande, som paffuens sendebud haffde førd han- nem vdi. Hvitf. 111. 314; pawen aff Rom, som førde dem udi bande. Ly- schand, Calmarnske Triumph. a4'. Jvfr.bandføre. Smlgn. af-, be-, bort-, for-» fram-, hen-, ind-, med-, neder-, om-, op-, over, på-, til, ud-, yoldføre. For i skade, no. bagvasker; delator, bagvaskere, før i skade. Col- ding, Etymol. 421; Nucleus Ja- tinit. 404; en forkliker for i skade. P. Syv. H, 20. — Før om by, 10. rygtesmed, sladderhank; rumi- gerulus, en for om by. Colding, Ety- mol. 516, Smlgn fyg om by. — Føre ud, no. = før om by; falskhed. fyg om by, føre vd. Hegelund, Calvm- nia. 3.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᛚᚴᚽᚠ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Folkev. (I)
• Folkev. (II)
• Folkev. (III)
• Folkev. (IV)
• Folkev. (V)
• Folkev. (VI)
• Folkev. (VII)
• Folkev. (VIII)
• Folkev. (IX)
• Folkev. (I)
• Folkev. (I)
• Folkev. (II)
• Folkev. (III)
• Folkev. (IV)
• Folkev. (VI)
• Folkev. (VII)