Nucl

The Old Danish word Nucl can mean:

• latinit 1209 (se sst.) i skal fane en lang mæse, Henr. og Pernille. A. 1. S. 6; hand skal seendis være blind og naar alting omkommer lun een næse saa lang. Paulli. Dend seendis blinde. 26: hand skal tuae en lang uæse. sst. 29. Enduu brugeligt. se Ordb. 0. Gadespr. Jvfr. sv. tå lång nåsa og nuv. hlive lang i ansigtet: )P. Syv. [I. 289: hand er saa viis, som havs næse er laug : uklog: jvir. sv. han ser ej långre, ån åsen år ling, 356: som Molesworth kaster os — græde med u. »: græde i forstil- lelse, uden sorg. Moth, Jvfr. Aa- sen: nasegrast. — uå eu ligeop in. 9: være nærgående, uforskammet. Moth. — gøren, ad 0: have til spor. Moth, Efter nuv. brug: ringeagte, vrage; gløre næse af noget, slaae krøllepaa næsen, die pase ber etwas krimmen, v. Aphelen, Ordb. I. 1384. — have ; n.udis: have at gøre med. blande «sig i: ville allevegne bafføe uæsen vdi. Helvad, Encolpodion, xxxx1". Endnu brugeligt, se Urdb.o.Gadespr.Smlgn.Grimn, WD.: nyse. 44. — have ben i n. 2: a) have mol; ere baarde helte og hatne been i uæsen, S0. Stur- lesan v. P. Claussun, 305. - hb) have vanskeligheder ved six: hatfue kædtis ved ut forfølge det, der de fornomme, at Saxo hatfuer hatlt been. vdi næsen. Vedel, Sax». fort. 18.Endnu brugeligt i bet. 1), se Ordh. 0. Gadespr. — bave eu om n. 2: ben drage. Moth. Smlun. sv, draga vid uåsen; c. het der nuse haben (ou Here lign. forb.) samt tage om (ved) n. udf, — hugge «in u, i sten ; gøre (lide) uoget hvrdt;: som faar rolige och dristelige hugge n. D. Max, VL 319; var ven tiwif kaster ven undheu tor nwsin sijne tivfferij. P. Elieseu, 316; — ther saadant spov kaste sijne brødre wdi næsen, sst. 106 (9: brugte;y»ådan spor mod); -- kaster vitfuen I næsen noule wswinelige gerningerHerm. Weigere. Ib": Vedel. Sax». 465; Hvitt. IL 253 (se ovt. u. erklære); objicit ei probrum, kaster i næsen sum en skam ve skendzel. Colding, Ety- mol. 380: Steph., Nomenel. I, 938, 126; Nu cl, lå timit. 694, 15:i det man dem hans ungdoms brøst ej kaster udi næsen. Falster, Sativer, næsen. Wadskiær, Poet. Skueplads, 76b. Endnu brugeligt, n. Aasen: nase- kasta: . in ie uase i llere forb. samt kaste for ovt. og nuv, førekaste, — kaste medn.ado: vrage.ringengte: Moih,r Swlgn. nuv. gøre 0. ad, der også nodes i. Dsk.. se ovf, — kline på n. 2: kund-gøre, indprente. Moth, Smlgn. i. 2ufdie nase binden. — kneppe på 1. 2: spøtte, gøre nar ad. Moth. Smlan, sv. knåppa på nåsan. — komme i folks 0. 0:Dlive bekendt, Moth. — kruse sim 1, se ovt. u kruse, — krympe n. ved = kruse sin n. Moth. Swlgn t.die nuse rimpfen. — kvæde med n. ;= græde med n. Moth. — lede ved n. 2: bedrage. Moth. Jvfr. wedh nåsan haar imgh rådhet ledt. Messenius. Swanbuita. 33. Smlyn. sv. draga vid uåsan; 1. bel der nase i tere forb. — ride i n. = kaste i n.; hand rider hende saa honlig ord ij næse oc kaller hende enslem hund. Tavsen, Post, vinterd. io132; icke skal nyde dig ontad pcride in hustru dig i næsen oc sige: alt siok hun vd, hui maat ikke du gaa vd. Pallad., Tvende Tructater, c8" = sammes Visitatsb. 97.30. Smlgn, t. in die nase reiben. — sidde en i (på) n. 9: plage: hvstruen skal icke storme oc bruse mod hannem och sidde hannem op i næsen som senop. n. Pallad., Ægteskabs Rerls, 487; Moth; sidde på a. sst.»— sidde på ens næse 0: irettesætte eu, Moth. — sætte briller på 0. 2: narre; pan næsen setther ban oss briller. Bruun, Viser f, Reformat. 32; P. Eliesen. 388 (se ovf. u. brille).slå (snyde) id af n. 0: vise vrede; ey heller maa nogen sette sin hatt paa snor mett vred hu, snyde ild aff nessen. D. Saml. II. 24; Moth, — slå knep tor ens n. = kneppe på n.; (1596). > Khist, Saml. VIL 78 (se ovf. u, knep);Moth, Jvir,: det var kun knep for næse. Lucopp.. Tohaks Berømm. a?f (= Wieland, Dske Vers, X. 118), — semedn. 0: ikke se sig for. Moth. — sove med n. 0: snorke uden at sove. Moth. — sætte n. i vejret som en tysk gris 9: være overmodig. Moth, Jvtr. sv. såtta nåsan tabe n. og mund 9: blive forundrejeg er færdig at tabe baade næse og mund over dette spil. Moliere, Le dépit amoureux. c5'; bvad vilde hand sin mund og spanske næse tabe, hvis hand den bygning saae. Wad- skiær,Poet.Skueplads. 244. Endnu brugeligt, se Ordb. 0. Gadespr. — tave omn. 0: a) vrage. hane. Moth. — b) narre. Motb. Jyfr. nuv. tage ved n. — tage sig selvom n. 2: agte, s tænke på sig selv; kiend dig self, tav dig seltf om næsen. Mundelstrup, Specimen. 24"; Moth: Jvtr. tag dig om nåsan bror, Kølmodin, Bibl. Qvinno-Spegel (1732). I. 136. Smln. t. sich bel der nase uehwen og mel hensyn til opr. Du Cange: nasus 2): Thortsen, Smaaskr. 130. — tage over n. 2: revse, spotte: Jer kongen vilde icke end da lade sit daarlige forsæt talde. tog hand hannem offuer næsen met denne lignelse. Vedel. Saxo. 327(= 1. inertiam ejus facetissime vavil- latus est, ed. Muller. 698). V. S. 0. har: fare o. 0. jvfr. Fryx ell, Berit- telser, IV. 63: for honom med høftiga ord Giver uåsan; t. åber die nase tahren, — tage ved n. 2: narre; vircumduco, tager ved næsen, Nucl. latinit. 209; Werner. Clavis. I. 535: dend. der skal tage ham ved næsen, skal staa tidligere op end i. Paulli, Dend seeudis blinde. 21. Se også Ordb. o. Gudespr. — trække en val n. = tage v. n. Moth; trække efter næsen, Dev der um»e siehen. v. Aphelen, Ordb.l.4383.Jvtr.Ordb.0.G adespr.— 2) fiskenavn. cyprinus masus. Moth, Smign. Schutze, Holst. Idiot III. 142: mese 3: ht. nase;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚢᚴᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Nucl (I)
• Nucl (II)
• Nucl (III)
• Nucl (IV)
• Nucl (V)
• Nucl (VI)
• Nucl (VII)
• Nucl (VIII)
• Nucl (IX)
• Nucl (I)
• Nucl (I)
• Nucl (II)
• Nucl (III)
• Nucl (IV)
• Nucl (V)
• Nucl (VI)
• Nucl (VII)
• Nucl (VIII)
• Nucl (IX)
• Nucl (I)
• Nucl (II)
• Nucl (III)