Mag

The Old Danish word Mag can mean:

• HI. 17; de vdem middel hannemc efterfølgende keyser skulde vereige. Hvitf. III 409: huilckit er e. f.n. læt at giøre, som den, der offuer Synderborge slaat vden alt middel raader oc regierer. sst. IX. e4, —s. 10 5) mægling, underhandling; før-middellst middel! och wodherhandelinge- (1525). n.D. Mag. V. 88; de kundeingenledis drage kongh Erick till medmiddel! eller dagtingen. Chr. Peder-sen V. 484.3031. — G) mægler, mel-mmand; han (2: Jesus) er eth med-dell mellem menniskene oc Gwd fader. Chr. Pedersen. I. 221, 318; vi hafver icke uden en middel hehoff, som er JesusChristus (1528). D. Mag. III. 237; vere var middel oe vor fortaliske il Christum. Pallad., S. Ped. Skib. i 4"; bedendis, wi her paa Ira eder wed nerwerende worris middel, erlig oc wellagt mandHans Kierurt maa fange svar, Rør lan, Univ. Hist. IV. 645; borgerskabet iJylland forsamlede kiøbstædernes mid- del paa et sted, og der punctuel be- fattede deres besværinger. Suhm, Nyo Saml. I. 214; haver kiøbstædernes mid- deli Jylland samme aar været forsamlet udi Rye. sst. — 7) midtvej, måde -ld; vrede holder aldri naaget middel,ke heller ved den heffngerige affaind naagen maade. Herm. Weigere, 203; udi alle sager er middel och maade det beste, men i skal vide, at der ere mange tingester i verden, som. hvercken lide extremitet, middel eller afgang. Urfé,åstrea. VIL 40. — B)middel, red-skab; etlrers naade ko. matt. wille werdis att tinde enn goedtt middel (1558). Ard. f. nord. OJåk. 1891.den 55; Vedel, Saxo. fort. 38; disse wloulige middel. sst. 50; betencke der. wdiuden den beste middell, att we). maa nyde fred (1588). n. D. Mag. II. 283;T1.221 (se ovf. u. indgange 3)); det hielpe at forekomme med alle middelel so sst. IV. 305; luften er her vdi en medel oc redskab, Flemløs, Astro- logia. fort, IV; tencke psa nogen anden middel, huor ved dette rige aff fodfolek kunde bestyrekis, Hvitf. V. ført, cl: VIII 237; kunde-de ved til- børlige middel skillis ved denne krig. st. VII. 27; skal man slige onde rgenter icke met oprør eller andre onde middel foriage, Herm. Weigere. 71; hun optencker middel oc veye, huor- ledis sagen kand staa til at hielpe. Tidemand, Pust. I. 103; udi vore ; dsiugdvin bruge menniskelige medel, H.Christensen, om siugdomme. 4; :o(1815) Rosenv., G1L.,IV.314; disse middel, hulleke Gud haffuer forordnet til st oppeholde Jegemet met. Christi Kfterfølg. v. Venusin. 24-25; om vdu ved de middel vil fare effter men- uiskens gunst. Skonning, Hykler- (kunst. g2; sine bedrægelige middel, ræncker oc suencker, sammes, Verdens tBurusKlagemål. el; andre saadanne beguemmelige middel. Forord. ?'/12 » i1648. $ 21; fattis der andre middel til dets ødeleggelse. B. Tott. I. 148; dem.sst.; demiddeler. sst.I. 148;tæneke — paa andre-middelimod sasdan overlast. pP. Resen. 33. — midler. Holb, Helt- indehist. (1745). I. 196.—9) formupenge:borgemestereochraadwedderisz. mildell lader holde ett obitt ochalminde- liyh windkielder (1609). Kbh vns.Dip]HL, 580; ved fattigdom forstaar hand hringe middel, icke stoer trang. B. Tott. UL 33; (1658). D. Saml. I. 34; (1681). D. Mag. I. 1753; baade er middelen ringe, og dersom vi end havde middel til at kiøbe (1663). Khist. Saml, VIL 340;11676). n. D.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)