Mag

The Old Danish word Mag can mean:

• nv. en sygdom i hesteus koder. Moth; den, som er fuld af muk og horse-podagra. Sorterup, Poet. Smaasag. 74. Smlgn. sv. musg; Sch. u L.: muke. Mu(g)e (mo(ge)), go.
• 1) kunne, være i stand til; at wi the for slot jgen mwghe fange (1401). Mo lb: o. Peters. 140; at wj moghe uome slæktæn. I Msb. 19.52 (G1. D. Bib.; 1580: kunde; sst. v. 34;1550 oy 1647: >> mue); the mwghæ tough inghen sekadlie gøræ. Hr. Michael 130. — heller moghe stene blodlies, æn min huvb kanbortdraghes, H. Suso. 51.9; mogh Gud so wel boskerme mek…. wij ifij frænder haver tænt ether, som wij: moghe wel ware bekende. Romant. Digto. IL T4a7m0(= kan... wi mwe. Chr. Pe= dersen. V. DL); som mowe were i hiertbet bolde. sxt. I. 3; HL. 273 (se. lige, g0. 5)). — iech vill ether hielpe, hut icch mon. sst. IL. 154, 273 (= ma. sst. I. 25; man. sst. I. 178); han løbær, som han mo mest. s st. IL 191 (- ma, sst. I. 70); the børn, ther bedræ nemmæ maa, sst. I. 291; matte. sst. TI. 196; I. 20 (— mottæ, sst. II. 149); meden Gud ære cen, hvor mo han santh wære ene alle-stede, Lueid. 20; mas. sst. 18; metthæ.st. 20; mottæ. sst.; ut thu mat thes bædher lide alle venworde thing, oc at th mat sware them. H. Suso. 84, 85; jeg maa ev andhet met ether gøre, Hr. Michael. 55; maathw. sst. 80; meere man to eu een. P. Syv. I 17.— aththe mwæoe saa gøre, Rimkr, 42; thy mwetheleffue for wihen wijd. sst. 23. — nm.; bwath skall leg me mere syæ ther aff, sst. få; motthæ,r s0sst. k2". — nw motte nogen suare smncto Luve igen. Chr. Pedersen. I. 81; Tidemand, Hierusal. Forst. a3" (se-ovf. u. luft); Vedel, Saxo. 65, 121, 224; — m: om udi 0: have del i, være skyldig i; gjorde Jørg- enn Urne aldeles ingenn skade paaNiels Marquardssenn eller motte om hans død y uoger maade (1541). Rosenv., Gl. D. HL. 133; icke maa wi vdi kong Ericks død, Vedel, Viser. I. nr. 83. v. 6. Jvir: nuv. kunne for. —
• 2) have det (på en vis måde); spyr siuk man at, horæ han ma. Henr Harpestr. 130; ieg well sie, huor Syffuert man. 1 Grundtv., Folkev. L 10£b; II 455b; ID. 330; ieg vil nu hiemtil min hustra gun oc see, huor hun oc mine børn maa, Herm. Weigere. 283; Guds fred, god ufften, maa i vel. Tobiæ Kom. 28; — Auyroll gik i motth havnum ok spyrde, hwore han motthæ. Romant. Digtn. II 3817-19 (= huor hannem led, Chr. Pedersen. V.27.36), — hun mårhårdt, uår hun gør barsel 0: bar hårde fødselveer. Moth. — også have det godt, være tilfreds; har ieg ej langt oc krused haar, aff pudder fuldt, ieg det ej maar: Terkelsen, Astreæ Sjungek. ; I. 4 —
• 3) efter nuv. brug, måtte, burde,skulle;—nm.Rosenv.,G1.L. V. 90 (seovf. lejde, g0.); maa (1557). sst. IV. 282; hun thett tha schulde mue beholde hindis liffstid (1553). sammes G1.D.I. 228 (tt. g. sst.); mane (1546)sst. I. 97; finde i da at maa dræbe mig. Herm. Weigere. 198; skal eyerne man komme til deris igien. Hvitf. VII 67; (1611). n. D. Mag. IL 164; Lysehand. X (se ovf. an. indstæde); deris anliggende at man lade andrage. A. Berntsen. dedik. b3; sam meget qvæg, sum hannem tilkommer at mas have pan-overdrev. Chr. V. D. L. 3-13- 30: 3-7-1; dog skal hand ikke maa boi kongens riger. sst. 6-1-1; 6-2-2, Se også n. mummeskans ndf. Ligesom i nuv. Dsk. er den opr. nm. forsvunden i Nsk. (se Aasen) og sv. (se Dalin Ordb.). Nuv. om.: måtte, er dannet ofter dat, jir. Rask, Betskriv- ninyslære.138;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)