Mag

The Old Danish word Mag can mean:

• V. 6; maadelig tuang, arbeyd oc lære hielper vnge børn til tuct ocære Herm.Weigere. 2ir; Vedel, Saxo. 511; (1610). n. D. Mag. I. 160; medivcris, masdeligt, passeligt. Colding, Etymol. 727, 761 (u. modivus); Nucl. latinit. 866. 936; be- kom jeg der paa ved eftertenckning en maadelig kundskab. S.Povelsøn. fort. 27%; maadelig vinding er best. P. Syv. 1.228. — 2) tarvelig, ringe; the,som ere karske oc wele arbeijde oc ere till freds met een maadelig ting. P. Elie- sen. 155; giff oss naade till ath twinge vort legeme met faste, edrughet och met maadelig mad och dricke, met » limaadelige och slet tilbørlig kledebom, met vect ovh masdelige søffn. Chr. Pedersen, IV. 318.:s-s7; en sundheds søffn er met en maadelige bug. Jes. Sir. 3.5 (1607, 1647; 1550: naar magen holdis maadelige); effterdi skad- en var maadelig, vilde hand dog icke lade sig mercke. P. Resen. 143; fru- galis, maadelig, tarvelig. NucI.latinit. 488; kand der gøres saadan allarm ved en lumpen barselstue, besynderlig hos maadelig stands folk. Barselstuen. A.1, 5.2. Bet. 1) og 2) lade sig ikke altid sikkert adskille. — 3) måde- holden;temperans, maadelig, afholden. Nucl. latinit. 1847. Smlgn. isl. må- tuligr; Soderwall: mateliker. — Som bio. 1) i bet. 1); tro thet, som troligt ær, ok glæddis madelege. Romant. Digto. III. 1056; inggen holdhe meer afsig, en tilbørligt er at holde, men at hand holder aff sig madeligen. Rom. 12.s (1524, Chr. Pedersen, 1550); Chr. Pedersen. I. 240; som om vinteren er saa hed, at intet kand komme der nær, men om sommeren er det maadelig led. Claussun, Norges Beskr. 174; om jeg selv forseer mig i dette, som jeg maudeligen hafver lasted. P. Syv, Cimbr. Sprog. fort. bl. 2 — s2) i bet. 3); Jeffue kyskelige, blusom- oligen, maadelige, Pallad. Bedeb. e8", — 3) knapt; parce, sparsom- meligen, meget maadeligen. Nucl. l tinit. 1158. — 4) langsomt; the fynne jen porth sa bred, ath bertogen madelighi giømenred. Romant.Diy ti. I. 212 (muske -= let/); (1485). G1. kul. Saml. nr. 1586. 117 (se u. lænte- lige ovf. u. lang); du maat dog træde sagtelig, du unge blod det gemme ve far, men maadelig, Psalmedigtn. 1. 240a (mulig i bet. 2): regnen drypper- umaadeligen. Comenius, Opladne Dør. $ 51 (= lente, t. meblich) Jvir, sædelig ndf. — Smlgn. isl. måtulign,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (II)
• Mag (III)
• Mag (IV)
• Mag (V)
• Mag (VI)
• Mag (VII)
• Mag (VIII)
• Mag (IX)
• Mag (I)
• Mag (I)
• Mag (III)
• Mag (IV)