Mag

Old Danish Dictionary - mag

Meaning of Old Danish word "Mag", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Mag can mean:

I. 95); til Mogens Jensen kom hjem og kunde komme til munds. med Hendrik Bloch (1637). Wulff, Jens Bang. 127; hun blev stillet for retten for at komme til munds med hannem. Beretn. om Besættelse. 58: hand "mesaa lende for de kongelige kommissarier at staa til munds baade med hannem og de andre. sst. 53-54; saa kommer de til munds, hand spørger Laure til, Don Pedro. 55. — att hun wille møde till mundtz med Aplonne Guldsmedtz och sig erklere emod hindis sigtelse (1621). n. D. Mag. I. 286; Smlgn. til ords.ndf. — slå sig selv på. m. 9: mod- bevise sine egne ord; er thet icke %ath sloo seghsielff smocht paa mondjen]. Tavsen. 181. Talemaaden, der endnu er i brug, synes. at skrive sig fra en gammel retsskik, smlgn.: severitate enim manus os suum percutientis cx- stigata lingvæ temeritate reus 2 sv ipso poenam exigebat. Stiernhovk, De jure Sveonum vetusto. 380-81: der injuriant muste sich Offent- lich auf den mund scblagen. Grimm, Rechtsalterthiåmer (1 udg). TT1; Thortsen, Smuaskr. 130; Sch: u, L. III. 1358 ssff. — smøre om m. »: De- udrage ved tomme ord; the smøre oss cckon om monden. Tavsen. 228: han er taabelig, om munden let at smøre. ; Ped. Pårs (v. Liebenb.). 192; han dem ofte smør om munden. sst. 219; det er en gammel snak, som du meener at smøre mig om munden med, Chart. Biehl. Hårkløveren. 68. Jytr. Ordb. o. Gadespr. 321. Til dels endnu bruge- ligt. Smlgn. sv. smirja en om inuunen. — stryge en om m. = smøre en om un: her stryger ræffuen viifuen om munden met en hare fod, søger lempe oc list at skuffe hannem. Herm. Weisere, 32 i r. Smlgn. sv. stryka om munnen sumt harefod
1) ovf, — tale efter m. i nuv; bet.; huorledis de kumde tale hannen efter munden det, som hand helst sid hørt. Skonning, Kattenes Retter- gang. kk3'; loqui ad voluntatem, taleoen til villie, en efter munden, Stepli., Nomenel, IL. 857; assentor, taler efter munden. Nuv], latinit. 1617, 1642 (u. subservio). — tale udenm. 0: tale ube tænksomt, tale over sig; lingua præcurrit mentem, tall offaer sig, tall uden munde, munden løber offr. C01- ding, Etymol, 288. Smlgn. sv. komma utom ens mun. 3: blive sagt af en. —
2) åbning: vas oris angusti. et kard en smal mund, hals eller hul pua, Nul. latinit. 1123 (= munding. Werner, Clavis. IV. 280). —
3) munding; om elfven icke hafde en haard grund, at mand udi munden kunde ofverkomme. P. Resen, 16; ud for munden aff Laholms aae. sst. 311. Smlyn. isl. mudr, Soderwall: munder samt fub-, Hod-, mave-, mælkemund ovf.: Grimm, Wb,: mund, 18).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

g.: grad (gradus).

n.: norsk.

sto.: stedord (pronomen).

sv.: svensk.

t.: tysk.

to.: tillægsord (adjectivum).

et.: enkelttal (singularis).

isl.: islandsk.