Vild

Old Danish Dictionary - vild

Meaning of Old Danish word "Vild", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Vild can mean:

to. (is) villr) 1) vildfar- ende; hwi est thu soå vildh, at thu dyrker annen gudh. HKv 399; then vsle man er meghz wildh, som thette sy mynnes. GkS 18"; hver er vild i en andens vraa. PSO I. 484. — især iførb fare v. rettende sig i tal efter % vgido; tee vtro Saracener, som willæ fre. MR 768; nar wijsen ær borthe, tha fare byerne wildhe. PL%% I. nr 146; fare manghe ville her vdi. CP L 80; de fare derudi meget vilde. Holberg, Danm Beskr (1749) 17, 28; — i fare wild. Matth 2220 (1524 og lgd. overs.). Jf vildfare. — 32) fri, åben; hitter mand bijer paa Vilde wolde, JL” TIL 40 (= a withæ sovællæ. JL = nt in dem wilden wolde); … dæertum, ørcken, vild marck. Etym 115%. JF Åsen: vill 3); vildende u. Milde nåf. samt vold 1) (campus). — 3) afsindig; der hwn bagde væred vildh eth aar i gennem. CP I. 291; hwn bleff meget vildere och galnere. sst.; de vilde, melancoliske menniske, Smålb VI. 52 (vilte m. m. sst.). — 4) uret, fejl; (1858). Rev Hi. 237 (ovf. TIL. 106210); du har om- vendt mig fra dend vilde sti. KPs% (ovf. IL 572236); Fdg 2/u 1671; ?/s | 459. Jf vildsti. — 5) utæmmet,io voldsom; PL%% I nr 104 (ovf. IV. 809217); Btym 329 (u. indomitus), 474 (u.eflrænatus), 715 (u. immanis). Se også ovf. IV. 7058-32. I denne bet. endnu alm. — den v. ild, se eld 3), også I. till 552. Jf vildild. — Som bio. vild(t); haffue wi nu tage vild at den rette vey. TP g7; Lysch 270 (ovf. IV. 809b15). Jf elve-, mad-, natte-, splitter-, tro-, vejv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.