Vild

Old Danish Dictionary - vild

Meaning of Old Danish word "Vild", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Vild can mean:

to. (isl vildr) god, 0YHå sildh ær madb wildh. PL%% I, nr 35. Set, II. 24 tages madh wildh som 1 rå (= matnyttig, jf PSO I. 208: madevild). Den der hævdede mening, at silden er god som mad, fordi den av billig, kræver dog vist ikke sam- mendragningen; — huert menniske, som joke kender sin gud, han er icke vild- ere en et best. CP I. 151; inthett er jeg thiss wiillder ther aff. Kv v1396; se blev der fort sommer i by af de vildeste borgere (1577). JS 1. 236; Hog 198 (ovf. IV. 76bs0); endog hanhaffuer været Jiden, saa haffuer hand dog holdet sig til de beste oc indlagd seyr med de vildeste. VA VI. nr 18 indl; VdSv 9 (ovf. IV. 271 26); bisperne oc nogen aff de wildeste stiffts prouister (1643). ksv" IV. 885. Både i Isl og N mest 52 og 3 gr., ligesom i d. diall., jf IMOD, Kok I. 415; Thors? 187. Jf sljjelw.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.