Vild

The Old Danish word Vild can mean:

• no. (is) vild)
• 1) kærlighed, forkærlighed, partiskhed; Rkr gl (ovf. IV. 645b4); — for hans Sild eller forsomelse skyld (1436). GhA IL. 34; (1466). DM I. 319; Il. 20; (1479). DC 1. 261 (ovf. TIL. 584 bs);vild eller venskab, gunst eller gaffue. Rsv% IV. 80, 146, 256; vndertrøcke thet, som sandt er, for wild, wensckab, fore gynst eller gaffue. PE 13, 76; Heg 16; (1618). NAM II. 163; AB Il. 186 (ovf. IV. 7bs7); vild og vælde ere onde raadgivere. PSO I. 338; egen Mild, uordentlig vrede eller kierlighed. ldde deris forstand. HemW II. 7; egen vild maa dølges. AB I. 153b;4 — Vpå de 2 sidste steder mulig smsætn. — ik.; cett persoenligtt oe besynder- ligtt wild haffuer oss alle bedragett. PE 345; se også u. bet. 2). —
• 2) fordel; Rkr (v Molb) 260 (ovf. IV. 63D15); sckule komme meg till hielp oe være paa met wild. PE 28; de haffue pranget til deris wild fra de arme baade fisk og sild. DM II. 152; Dial 36; BruunV 40; TSd 180 (ovf. soIl. 380218); VAS 291; den, der hafver det forsæt, at hand vil giore andre got, hand setter egen vild til side. BL 111 i r.; jeg gjør det dog ey for min vild. GH indl bl 11 (mulig i bet. 1)); — nar ther er ett stort wild hoss. Gensv mn1; som prelaterne sige paa deris egit wild. LawU 49. Hunk. i Isl og Fsv. — til v. or efter ønske, til gode; der vinden gik noget til vild. LyschG (1726) 181; naar vinden gick hannem (o: skipperen) til vilde. LyschC a4; vdi sin welmagt, naar alt gangishannem til vilde. sst. 7. Jf herre-, sær-, uv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vild (I)
• Vild (II)
• Vild (III)