Lyngby
Old Danish Dictionary - lyngbyMeaning of Old Danish word "Lyngby", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Lyngby can mean:
- Udsagnso. i j. Lov. 30. også = 1. som; sso lenge ieg leger thine vuenner thine fødders foud- skammel. Mattb. 22: (1594 = Ps. 110: (Fr. Vormords,; Chr.Peder- sen og flød. overs. till enf. = Ap. g. 2.53 (1524 og tigd. overs.)) — I. hanen på en bøsse 0: spænde; huo som spender siin-armbørst eller legger hanen paa sin bøsse emod anden mett wred huf'(1562). Rosenv.,G1L.V.38; lagde hanen paa hans bøsse och skød thendaff emod Knud Mule (1580). sammes GID. TIL. 329. — 1 jord (plogland) o: pløje første gang; leviter ter- ram arare, som naar mand legger iorden eller pløjer grynt. Colding, Etymol. 649; proscindo, rister eller legger plogland. sst. 1117; Steph., Nomencl, II. 1148; Nucl. latinit. 1569. — 2) gøre, forfatte; then lesnor, som leggis aff strenge tree. ieg lade en snor mz allæ sterck. Rimkr. p6; de lagde der om mange viser. Vedel,Saxo. fort.29,146; om denne Rosmer ere trende viser lagde. sam- mes Viser, IL. nr. 6, indledu.; III. ur. 18,indledv.; lov er fordi lagd.at bud-oord skal holdes. P. Syv. I.275. —lødeo: ødelægge, tilintetgøre; icke att wy skulle legge dennom øde, for de wille icke were de samme, wy ere. Tavsen, Post. vinterd. 126; formaar hand bonde søn hest at føde, for hannem legge wi den icke øde. Vedel, Viser. IL. nr. 28. v. 4; legge icke bønder oc borger strax øde. s st. v.9; hand leger os øde y grunde. Grundtv., Folkev. [IL 668b; vi schulle dennem slae oc legge øde. Tobiæ Komedie. 10. — 3) fastsætte, bestemme; wEtthet var soa lagth, ath man skulde ey slaa mer æn thry hug, Hell. Kvinder. 59.04; Jod tilkiende giffue hundens død oc dog vodflyede den straff, der vaar hos lagt. Hvitf.L.8; lagde den strenge vijde oc straff der hos. Jersin, Via vitæ. d6". — 4) pålægge; nar han kendes giælden for stolen, tha skal man. legge hanvom at giælde then giæld innen annen stol. Suhm, Saml. I 2. ss51. — 5) taxere, regne; hans ud- gift lignet og lagt imod fornævnte hans indtægt (1504). n.D. Mag. IL 177; the thuende garde bliffuer aff gode mendt besigthes, lignet oeh laugt (1588). Ro- senv., Gl D. IV. 121; førstedommene skulde skifftis imellom begge brødre, oc indkomsten leggis oc lignis. Hvitf. VIL 3; tienere ere som regnepenge, som herren legger dem, gekle de. P” Syv. I. 440, — om. nogen vilde legge dem noget til onde, naar de giorde deris embede, Hjøring, Leyres Po-ulitie. a2; paa det nogen mands ifr-ighed icke skulle leggis hannem til for- trædelighed. sst. — 6) tillævge, til- regne? præsterne en part. lever ilde, og legzes evangelio, og kommer san Gudsord iforagt (1563). Khist. Saml,3.R.V.86. — 7) slå ned, fælde: lægge sin fjende. Moth; lægge vildt. sst. — 8) dæmpe, bringe til at ophøre; hun kunde met stortalenhed.gge oc opuecke vrede. Vedel, Saxo. 89; liden regn kand legge en stoor vind. P. Syv. L. 356; storm leges med regn. sst. I. 40. — 9) 1 af o: a) lægge, årage bort; der Dleff it hart slag, saa at kong Suend oc kong Oluff maatte legge aff met deris skibe. Hviti. L111. — b) give, overdrage: lægge en vet af, lægge en af med en bestil- ling. Moth. Smlgn. nuv, aftgt. —300) aflægge; abdico, Jeyye aff. Col- ding, Eiymol. 305; Nucl. latinit. 261, 930, 1087. Enduu brugeligt, — 10) l. an 0: a) lægge til rette, tage på; legger saa sit pantzer an, oc tager en stormstie oc legger den an paa gierdet. Hvitf. IV, 420. Hos Moth om fægtere, der tage stilling. — b) L an til 9: anvende; do dies uegotiis, leger tiden an til. Colding,ymol. 318. — 11) l. bi : bilægge, forlige. Moth, — 12) 1. fore 0: be- hrejde, foreholde; der lagde de Fransoske de Engelske fore, hvorledis de haffde forrand mange aff deris rette herre oc konger. Chr. Pedersen. V. 4300-32. — 13) I. fra 0: a) fratage: cen haffue, som Knwt Nielssen skulle haifue lagde hanss søsthrer fran met vret (1507). Dipl. Viberg. 127. — b)ejle ud; de ginge til skibs oc lagde; der fra, Lyschand., Grønlandske Chronica, 4. Smlgn, isl. leggja frå, — c) I fra sig «) udrede, betale; siidenn frue Sophie haffuer eskett sin
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛦᚿᚵᛒᛦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Similar entries:
Abbreviations used:
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- isl.
- islandsk.
- n.
- norsk.
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.
- æ.
- ældre.