Lyngby

Old Danish Dictionary - lyngby

Meaning of Old Danish word "Lyngby", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Lyngby can mean:

  • Ud- sagnso. i j. L. 19; isk lå (lågu). — 2) a) 1. i med 0: have ulovlig leg emlig omgang med; consvescere cum aligvo dicitur mulier, holder til med, ligger i med. Nul. Jatinit. 1795;de tasker alle ni med hver en skole- dreng og pebling liggeri. Helt, Poet. Skr. 187. Til dels endwu brugeligt. — b) i øre 0: bede, tale til; thet er en gudheligh bøøn, met huilcken i scbulle iidheligh liggæ myn hymmelske fadher i øreth. Tavsen. 20; de ligger altid i kongens øre, Ranch.57; ligge Gud i øre med bønne-suck og kald. Kingo, Psalmeb. 454. Smlen. sv. liga en i dronen; t. einem in den ohren liegen. — 3) l. imod oa: modstå,stridemod; tha ieg bletf gammel och faldh paa fod. tha wille meg allæ liggæ i modh. Rimkr. &1; thi willø hannum i nealjæ liggæ imodk, the willæ tha thagæ hannum rigz fraa. sst.d2. — 4) med 0: bo hos; skulle the ligge meth vore borgherevdikost(1475).Kbhvns. Dipl. I. 209; tydske kiøbmend skulde ligge i kost met vore borgere. sst. I. 212, — 5) 1. om hjærtet 0: ligge på h. Moth. Se også ovf.u. hjarte 1). — 6) L på o: a) trænge hårdt på; hesten. ligger på stængerne o: går hårdt på (bidselet). Moth. (Smlgn. tim zaum liegen). — hesten ligger på seleno: trækker af al magt. Moth. — ban ligger på kundskab 0: gen- nemforsker alt. Moth — b) bero på; det ligger paa dendne artickel. Resen, Immanuel, a3.. Smlgn. isl. liggja å. — c) knytte sig til, stå til; er der nåsgenn i verdenn till, der eders huff liger pa. Grundtv.,Folk- ev. I. 277b (= y Daffuer kieer. sst. I. 2882). Smlgn. isl. leggja hug 4. — 7) L til o: ligge hos; the lawe til Nis Pederssens. then same nath (1479). Hibertz,Aktstk. om Århus. I. 34. — 8) L under bænken, se bænk 5). — 9) tm. varig, stadig; ik man endelig opslag og tø, da det havde været en liggendis vinter i 9 samfelde uger. Bircherod, Dagb. 150. not. — 10) lægge; skulle the ligge theris waben vp (1509). D. Mag. UI. 233; ligge til eller tage fra en tingest. Vedel, sv.Tiuvesk. fort. c1'; naar mand vil ligge sig til søffen,H.Christ- ensen, Om Singd. 15; legge hannem en træ imellom tenderne, der effter skal du ligge hannem hans fødder paa hans skuldere. sst. 65: Hegelund, Sv- sanna(Smith's udg.).42,88,102; sam- so dmes Calvmnia. 30" (se u.rænke ndf.); tør ligge hende iblød. CI.Pors,Hus- bog. ad; ligge sig effter at lure paa. Helvad, Morbus diaboli. 14; fisk- erne ligger dennem (0: kurve) saaledis udi vandet. Holst, Fiskeb. 29; kand mand ligge tvende radde paa hver andre. Herwigh, Om Bier, 25. Skønt denne brug af ordet, som det vil ses, er alm. ,har den sikkert altid været urigtig,Smlgn. an-, be-, efter, for», hos=, hen-, indligge. (se indlægge 4)) samt af-, hen-, igenliggende og ladeligget ovt. ogder-, om-, op-, pa, til-, ud-, under, erligge samt overliggende og ubeliggen. i kost | udf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛦᚿᚵᛒᛦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
isl.
islandsk.
n.
norsk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
tm.
tillagsmåde (participium).

Back