Grimm

Old Danish Dictionary - grimm

Meaning of Old Danish word "Grimm", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Grimm can mean:

D. Gramm. I 348—49), men ordene ere dog også der til dels sammenblandede; jvir Rydqvist. II. 50. Smlgn. afgud. — it.: hwii stølt tw mynæ gudhe. | Msb. BL. (Gl D. Bib.; 1580 guder); gak til templen oc hedre myie gadæ. Hell. Kvinder. 47.12; tossoondhe gude. sst. 76.33; ware gu ære borth tagnæ. Romant. DigtJUL 65w = guder, Chr. Pedersen, V. 44.3. — (ud give, se give 1). — Ejef. i wange forbindelser for at am give, at noget tilhører, kommer 0 fra, er for Gud f. ex. ved erklæringer, ed; wor kæræ [we och mother køpthe thette forserefine gotz aff rætthe wshere for Guds och bænnes eghit (1407). Molbech o. Peters. 325; anden laghævd giorde Jens Lyckesen og bad sig Gud til help, at fort fskevand med al sit rette flodemaal, at det er Guds og vor naadige herre konges og den gode almues (1501). Fynske Aktstk. 129; svarett Jør- gen Olssen, at thet svin, som Jørgev —Bragde skylde hanum fore, thet vor Guds och hanns eiget hiemføde svinn — (1558). Røsenv., Gl. D. IL 215. — zuds almisse; bethes Gudz ok sothe følkes almisse (1450). Geb. Ark. Årsb. IV. till. 4; som shulle gange se. tdlug alftev fruds ulmisse (4563. »Fynske Saml. I. 38; Rosenv., G1. ; L. IV. 55; saa bør Guds almysse atsifiwes. Malmub. 43; hand haffde seet en fattig pebling oc hedet om Guds almisse for huse oc døre. Hvitf. V.34. — Ligesom guds føjes til flere udtryk, der betegne dem, der trænge, dar jeg på Kbhvns. amt hørt ud- vykket: så i Guds navn om at tigge, — guds fred, egenlig den for visse »opersoner og ting, samt for visse tidsrum vedtagne fred (jvfr. Seblyter: friber 5), Du Cange: treva dei) dernæst brud på denne; fredh, Jvilkæn som kallæs Gutz fræth ... tær om mo hwær man witnæ bæræ. Fuiv. Jub. Saml. Blund. I. 157. Smlgn. byfred 2). — stå i guds f. 9: yære ledig, intet blive til; hver mig kejste det højsæde til, men see so her et forkeret spil, de, mig før roste,liste uu, uej! Sylvius vel bie mas og dennegang Cimbr. Sprog. 178; Moth. guds hjælp; er hand eller bun saa arme, st de maae bede deres brud for Guds Mielp (1496). Suhm, Saml. I. 138, — sudshånd, plantenavn; orchis pal- mata. Guds haand. Kylling, Viri- dariuw. 113—114; Moth. Smlgn. sv Jeussen-Tusch, Nørd. Planten. 155—56. Seh. u. L.: gødesbant. — guds kiste 0: fattigblok; ærarium surum, Guds kiste, de fattiges blok. Steph., Nomencl. I. 24: Moth, Smlgn, Frisch, Wb. I. 382: rottes- kasten. — vuds jammer: paa det soa- dan teyde oc Guds jammer, som rigerne en tidlang haffde veret beladt met, kunde styris. Hvitf. V. 292 (= swo- dane jemmerligø torderf? och mang- ivldeligh skade. Dipl. Chr. I. 259). Smlgn. nuv. gudsjammerlig, se Ordu.00. Gadespr. 114, 425. — guds levems blus o: fakler, som bæres foran den indviede hostie? iet bøol, som giffwer aarlige i tde., som er til Gudz legomss blwss (1512). Khist. Soml. IV. 585. Smlgn. blus ovf. Måske alter- lys (ved nadveren). — guds legoms dag 9: 2den torsdag efter pinse; Gudtz. legoms dag ther negst effter, Rosenv., GI. L. V. 292; løffaer-= dagen nest tøv Fule odems dug (1951)Rosenv., GI. D. L 167. - guds len- mer 9: fattige: det ny Vartou, en skion bygning, hvorinde mange (uds vedtørftige lemmer med synderlig god spisening blifve opholdne. A. Bernt- sen. I. 18; de, som vare ret huus- arme oc Gvds lemmer. P. Resen. 352. — guds lån 0: a) en mængde; same aar om waaret gialt en voll voer-sild 41/2 3 oc 5 , icke aff dem nar- sag, at der toges io Guds lon aff den (1890). Jydske Saml. V. 72. Smlen. Molb. Diall. og nuv. Guds gaver, se Molb. O.: gave 3) — b) den mindste smule; huilekenn som tager Gudz laann mer tiill: seg, ennd hannd kaund fordrage (1559). Geh. Ark. Arsb. [IL till. 42. Smlgn. sv. nds- lån. — for guds løv o: for intet?skaren-ager-pak paslæsser sielden møg,for guds-løn oc stør tack. Sehested, Pigers Spejl. e4". Smlga. t. fur Guds fred staa. P. Syv, | gotteslohn. — guds nåde, plantenavn, storkenæb; geranium, storcke neb. Gluds naade. S. Paulli, Flora Dan. 61 A. Smlgn. Jenssen-Tuscb, Nord. Planten, 306. — guds ridder 0: a) den, der er slåt til ridder ved den hellige grav; for den belligearatf ble hand slagen til ridder, bleff der en Guds ridder ... disse kallede mand vdi fordum dage Guds riddere, andre bleff slagne ti) riddere vdi marcken for deris duelige vier-

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛁᛘᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

g.: grad (gradus).

n.: norsk.

nt.: nedertysk.

sv.: svensk.

t.: tysk.

æ.: ældre.