Grimm

Old Danish Dictionary - grimm

Meaning of Old Danish word "Grimm", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Grimm can mean:

Wb. IV. 1. 1678-78 og sammengive nedf. — 15) g. til o: a) tilgive; Clares badb hannum giffue sek till, ath han stack hannum aff hesten. Romant. Digtn. HL. 58.30 = Chr. Pedersen. V.40.r; om ty baffuer øiffuet hanvum til, som teg baffuer moedh brwdet. Mod. conf. 9; hand kand icke longer omdrage oc siffoe meg det til. Hu- svjeg skall gifftte meg till ethers nadw berinus, Guds stratf ov wrede, 120%; Pallad., Visitøtsb. 26.13; der som hand bedror sig, da giff hannem til, Luk. 17.3 (1550, 1647); huad vi haflue brut, giff os det til. Psalm- edigtn. I. 49h, 261b; dersom vor herre kalder mig bort, da vil jen gjerne sive ham min død til. Jydske | Saml. TIL. 167. — b) eftergive; |ies giffuer nu alle Jøder skatten til 1. Makk. 10. (1550; 1607: efter lader alle Jøderne at være frij for skat). Smlyn. Sehlyter: giva. — c).. 0 = vive sammen; kom et bud, som sagde havnem en søm at vere født af | Sprota, til huileken band haffde ladet. sig øiffre, Hvitt. I. on3". — 16) g. | tilhohe -= give sammen; mange pleye att lade theris børn toloffwe hwer- andre. udi theris umyndige aar 00 strax lade thennem giffwis tillhobe, endog the icke ere komne till theris | skellsallder, saa att the. strax kunde | senv., Gl. L. IV. 196; nar nogenn wdj ectteskaff wiille tilsammen, oc | ingen wiill giffue thennom tilhobe (1586). Khist. Saml. V. 600. — 17) give | ud, se udgive. — 18) g. udover 0: | opgive, forlade; galf han all verd- | enss forfengelige gotz oc rigdom vd- offer oc gaff sig i kloster. Chr. Pe- | dersen. II. 76; hwilken mand. som | dem, giffuer han ey vdoffuer de halff | femptesynss- tiwe oc ni faar oc leder | efter det. sst. II. 130 (= forlader. | Luk. 154, Chr. Pedersen); o Gud | fader! giff mig icke nw plat vdoffuer, men lad mig fonge din hielp. »st. II 361. Smlyn. overgive. — 19) g. ved | = give til c); de spurde strax, atved hertug Berard, Chr. Pedersen. V. 24.3; hun var louglig-nu giffuenn ved Iifuer Seierssen (1529). Rosenv., GL D. I. 44; er befrøcthendis, att | user hand baffver laditt sig vide (0: | vie) met hinder, tha skulle hinde ujørris hinder pa hindis arfveoudtr, | forthi hun haffver laditt. sig giffve vedt | hanom (1572). sst. III. 171. — 20) | g. sig 0: a) begive sig; husd heller til Køpnehalin, eller jeg skall bliffue | hos hennes nadæ her (1515). D. Mag. | II. 30; Rosenv., Gl L.IV.5; Chr. Pedersen. V.426.s2; 459.5; (1588). | Khist. Saml. V. 15; han giffuer seg ind i hwset. Tavsen, Jesu pussies hystori. 16; Rosenv., GID. [. 72; Geh. Ark. Arsb. III till. 38; fly fra det. skib oc giue sig ind i det mdet rette skib. Pallad., S. Ped. Skih. b2; den, som haffuer en wuen ov er-i god foruaring, skal icke lette- lige giffue sig aff samme feste. Herm. Weigere. 247: deris bedekammer, huor de gaffue sig ind. n. Hemminys- son, Ligpr. 0, Herl. Trolle. e2"; Wolr, Encomion. 383; naar hun (9: gaasen) gir sig i vandet. P. Syv. 1, 30. Smlgn. sv. gifva sik. — b)erkende sig; skulle wi uiffue oss her vdi skyldige faar Gud oc bekende, at wi ere arme syndere. Tidemand, Sjæl. Urtegd. 11. — c) g. sig op ai rejse sig op; han falt paa lend- »erne, ne hand guf sig op i hastighed se lub. 2. Makk. 14.75 (1580; 1607: stod hand op igien). — d) g. sig ud i vove, udsætte sig; szo uiffuer szodan meniske segh wdh til syn ietin meniske mz Niff och leffnet medt zodz oh ære, En mærk. Disputats. 9". v) vise sig; uaff sig den første- lige natur vd, der hand endnu vasr it ungt barn. Jak, Alb. Horsens. sbørel. Se udgive. — f) 2. sig under 0: regne sig under, lavere end; hun gilluer seg dybt wnder de hellige Jøder, hvilke hun aeter møget offuer seg. Favsen, Post. vinterd. 182%. — 21) It. gives op 9: blive træt, give iabt; hans hest trettis ok uaffs wp. Romant. Digtn. IU 67.12; hand (0: alken) runden om maa svirre, indtil hand gifvis op, maa. efter aanden girre.lHexnem. 208. Smlgn. isl. gefast upp.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛁᛘᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.: enkelttal (singularis).

g.: grad (gradus).

ik.: intetkøn (nevbram).

isl.: islandsk.

n.: norsk.

nt.: nedertysk.

sv.: svensk.

t.: tysk.