Grimm

The Old Danish word Grimm can mean:

• Wh. II. 1617: durchgehen og gennem- gåen ndf. — 11) g. om 0: a) ske, foretages med; tha gaa thær om saa møgett, som lowg oc rett er (1532). Khist. Saml. I. 419; (1589). Hist. Tdskr, 4. R. III. 491; (1587). Rosenv., Gl. D. I 49; (1554) Fynske Aktstk. 29; Vedel, Saxo. 490; (1596). Rørdam, Univ. Mist. IV. 498; sammledis schall och gaasom korn (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 89; siden gaa der om, hues ret kunde vere, Hvitf. IL 447. — huerek- en aandeligh eller verdzlig lægedom vil mand bruge, der gaar om, huad der kand, oc hud der vill. Pallad., Hosedjævel. g3. — b) handle, omgås med; hand gick jammerligens om met de christne, Constantini Pa læologi hoffuet. bar de omkring paasoen stage. Hvitf. V. 42; gaa venlig oc lemfoldig om med sin cctehoss bende. Holtzmaun, Qvinders Spey- el. 13. — summa reipublica in hujus periculo tentatur, der ganes om men- igheden, al menigheden er i fare. Colding, Etymol. 1809. — c) søge, stræbe efter; affectare viam ad aliqvid, at gaa om noget. Steph., Nomenc], Il. 74b; Colding, Ety- mol. 376; Nucleus latinit. 362. Smign. isl. ganga um; Schlyter. 220 og omgå ndf. — 12) g. opå 9: gælde; varther noghen greppen med. then falskhet, thet gangher vppa bans liiffSehlyter, Sweriges gl. Lagar. IX. 463. Smlgn. gange på — 19) g. over: a) gå ud over; thet førstæ the hafue dræpit tech, tha gor thet siden offuer mech, Romant. Digtm. ML. 210; I. 287; det gaar altsamen offuer mig. 1. Msb. 42.26 (1550, 1647); det vil nu offer mig gaa. Herm, Weigere. 84" (= nt. it mot nu over mi gan. v. 1929); Grundtv., Folk- »ev. l. 41; hvad utyrm var skeed, vilde uma ofver hannem oc icke hende. P. Resen. 301. — b) overgå, gælde; Keeld Perssøn gick et fulth tiwfineth wdolfuer (1493). D. Mag. 3. R. IL. 251; bliffuer masten hugen eller kast offuer borde i stor storm eller nød, da skal det gaa offuer skiff oc gotz (1545). n. D. Mag. I. 263 (=— so scal dat schip vnde da gud gelden alle koplude. D. Mag. V. 230; altså nærmest: regnes som et tab på); hvo der bygger pan en alfer vey, mange mester hand haffve skal, det gaar ikke oftver cen, men offver all. H. Sthen, Vand- rebog. 2; begierede, kongen vilde ocsaa lade iustitien gaa ofver hannem. P. Resen. 191. — c) = gange for over a); end gaar jeg henne ofiner, 1. Msb. 30.s (Tavsen, 1550. 1647); Achab gick dem alle sammen offer i ondskab. Pallad., S. Ped, Skib. då", Smlgn. isl. ganga yør. — 14) g. på = gange opå; skeer thet so, ath then man nogher gerningh hawer giort, som pa lif gaar. Rosenv., Gl L. V. 26; huor de der effter kunde findis, skulde det gaa paa deris lift, Lyschand, 62; hand formerekede, det skulde gaa paa macten oc til s»ahandgrifvelse. P. Resen. 273. Smlgn. gange opå og å, — 15) g, til 9: a)gua iilværks med; han gaar saa hemme- lige til der met, ath ingen skall det merke eller forstaa. Chr. Pedersen.” IV. 472.92. — b) ske, komme i stand; the beclage thennom hart theris armod, thi at tiskendet icke gigk till vdi høste (1537). D. Max. VI. 21. — e) gå an, er nogenlunde godt. Moth. — d) gå til sandhed 9: bekende sandheden; han vilde gierne gan til sin sandhed, om hannem, wsiuntis, at hand ellers kunde tinde naade hos kongen, Vedel, Saxo. 494. — 16) g. tilbage o: slå fejl; der kong Ludouicus saae, at hans forsæt vaar gangen tilbage. Hvitf. L. 003". — 17) g. ud (for) 9; komme frem. vise sig (som): then spndom gaar nu wd for ssantt, som ieg haifuerlenge holltt for gantt. Kortvending, v. 3165; denne spaadom gick deDanske vd jor sanden, de slogis pa& fluct, Vedel, Saxo. 14; en spaadom hugser jeg, som gaar nu ud (or fulde. P, Syv, Lovskrift til J. og n. Jue). a2. Smlgn. is. gange it. — 18) g. ud over = gå over, se d. 0. — 19) g. ved 2: erkende, over- holde; thee som ey kalde 2 stue eller kiøb oeh gange ey vedt marcke- schiell, førennd suorett er (1582). Ro-senv., Gl. D. IV. 22. Smlgn. isl. ganga vid. — lade gå ved sig 0: lade sig mærke med; de store herrer sade stille oe lode intet ved sig gaa, huad skeed var. Vedel, Saxo. 250 (= proposita fraude defecti summam ejus dissimulationem egerumt. i. DU.- Millers udg. 586). Smlyn. vedgå. — 20) g. vel 9: have lykke; doctor Hans Gud beskans, at hand mab stedsegaa vel her paa iorden. Daa, D. gl. Christiania. 107. — 21) 2 5 — gå på; buat sag, som 2 hals ve hand gangher. Schlyter, Sveriges gl. Lagar. IX. 467. — 29) If. gå: then trwe, ther aldrig gonges aff myn howe, Romant. Digtn. I. 121; hur gavgis min siu brøder y hende. Grundtv., Folkev. IV. 2482. Smlgn. isl. sang- ast og forsås ovf. — Smlgn. ad-, af,n-, be-, bort-, efter-, fore-, for-, fra-, fram-, gennem-, hand (hånd)-.; hen-, igennem-, ind—, mis-, neder-, om-, omkring-, 0p-, 0Ver-, på-, til-, ud-, under, und-, vedergange (-gå)

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛁᛘᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)
• Grimm (IV)
• Grimm (V)
• Grimm (VI)
• Grimm (VII)
• Grimm (VIII)
• Grimm (IX)
• Grimm (I)
• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)
• Grimm (V)
• Grimm (VI)
• Grimm (VII)
• Grimm (VIII)
• Grimm (IX)
• Grimm (I)
• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)
• Grimm (IV)
• Grimm (V)
• Grimm (VI)
• Grimm (VII)
• Grimm (VIII)
• Grimm (IX)
• Grimm (I)
• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)
• Grimm (IV)
• Grimm (V)
• Grimm (VI)
• Grimm (VII)
• Grimm (VIII)
• Grimm (IX)
• Grimm (I)
• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)
• Grimm (IV)
• Grimm (V)
• Grimm (VI)
• Grimm (VII)
• Grimm (VIII)
• Grimm (IX)
• Grimm (I)
• Grimm (I)
• Grimm (II)
• Grimm (III)