Gi

The Old Danish word Gi can mean:

• D. I. 180, 54, 283; it gienbreff liudendis vdi den mening, at hand halfuer fornæfinde land oc slaat vløn aff kong Valdemar og skal det jgien offuerantuorde til kong Valde- mar, Hvitf. VIL 202; deris gienbreff til kong Friderich Jyder, at fordi hand Jaffuer fordrit hanmom til det stifftda skal hand være hans maiest. huld vs tro. sst. VIIL 175; A. Berntsen. UL 279, 402. Smlgn. Sehb. u. L.: wedderbref. — 2) tilbagekaldelse,forbud; da kong Christiern den første for saadan rettigheds skyld vdi Dyt- mersken huffde forhuerfiuet der paa keyser Frederichs den tredies donation, haliue de der imod forhuerffuet ålkovserlig genbref. Hviti. VI. 163; saa snart som kongen saae sit folkes sind at skiftes, for pavens sect, som hand tilstedde nyligen, hand gienbrev strax udgav og dem fordrev .igien. Bording. IL. 275; der de nu vare paa optoget, fick de gienbreff, at de maatte drage hiem igien. P. Resen. 206. — særlig om skriftlig ind- sigelse mod en retsforfølgning; gevbreff formelder, at den, dettr, hans fuldmyndige hud haffuer mødt dc budet sig mod laugdags-brefivene,som offuer hannem udstede ere, i rette, huilcke derfore igienkaldis (1621). ' Rosenv., G1. L. IV. 334; en jordh, huileken i toge gienbref paa af oss modh Jep Claussen (1465). n.D. Mag. 1159; kommer ther ingen thes emel- lem och thager siennbreff eller och møder for oss paa rette steffningsdathas bør hanndt at haffue ther vort lanssebreff paa (1471). Rosenv., GI. D. I 11, 55, 72; TIL. 186; D. Mau. J. 37; (1496). sst. VI. 213; (1598). sst. IV. 269; ore wdj same diele dempt nederfeldiig at uere, icke gien- bre! att maa thage (1558). Jydske Saml. V. 58. Smlyn. Osterssøn Weylle. 326; Stemann, Retshist. 265 og igenbrev ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Gi (II)
• Gi (III)
• Gi (IV)