Gi

The Old Danish word Gi can mean:

• D. Bib. 1. Msb. 4726 (1060: ri skal pille; sløidber or gyllen or, ra ør dte) hafa: 2 V. 1005ev. IL 1620. — 2) gengælde; haffu- 0 V. 100.23;Be eg Seer roste slegh, hu haner met. guldet, thom j dag jalledh. ante mn ma åraffuer 3 0281 jog slorde myMå ike talt ham, menn? falsk land, thr galt ham megsvie himkr. hår: jeg HAgel st Oy ggE gå ho bo get lanum snø møget vad: for hor mmed.ste. De 19 Tegn i Dommed, TSt81 arider hane mr pa ed SL: older hannem ou, for han el på herpere et er sk ieke vilAs nlde då Noer ithu giælde thit howmodh. Romani. Digtn. I. 16; gielle. sst.; nv ei pi i i; gi 5 ælde, af che el Le Der An Dommed, sår; I et skalt Hubeder år i detson. V. 16.27 sndeéw sefde, får Pedersen V. 10 vndgi: igtn. IL. indplulig. Homent Dist2.til = gælde på;gl; han were viaf thette lag, och hostehostimwen giælde hosbonden i slige brode, Suhm, Saml. L 2. 51; griis i ; gamle so0 har brudt, men gelde set, gele, o… ar brudteeen lithæn skippæ korn giald æt meer op to pænninge. n. D, Mag.11840), s0% 6 O0T: holeet all then møntt udi saa maade, at then Jeke skalle, heli fjelde (gælde), 0 1) 7 lede mark | gielide' uden ballfdeelen. sna megett, ele ude sette Ullforne (15401,osenv., GI.L. IV. 204, 128: veden - i S … .L. der rotz Fr her mai enpinge. erm. Webers DO LE eo 31; ihø stolte enn byeskeppe rug icke ke er (RDNS). Renee 80; (1558). sst. L. 211; mand brugte da fast icke andet end frem- Suerige, den afsette hand icke at skulde gielde saa meget, den haifde guldet tilforn. Ivitt. gieldueder sialt & hvide; er. 3 mV. i 5 Law 8. i ; Von ku 3 skilliøz Oyhsk. act. Lyhak, sst. Tv. 3; ydske Saml. V. (2. 79 on skepp Lyschand. 217: kiøb denne bog, eD Messe galt hun end en daler, galt hv føler. Hexzem.o?; som kjøboren or til gan gede varene, P. Syv. 1. 225. - al giallæ tith lif. Romant. på det lle th i? Romant. Diva softæde han, ta gullæ tet ; sulte ; le Moudes. Rejse) St hans sva; festning vden folch var ondt at forsuare, naar det vieldte (1646). n.D. Mon. Ul. 306; det stellte eg: så Ken Gerne Fin GO boer eget det od ele. NKU 8 Ga am. ae gele 4RD ler 1. NÆ gengælde: remunero, vederlegger oc betaler, gield- wer igien. Colding, Etymol. 768;oph., Nomenel If. 1913; stele OPD I frembære, hvad mand erskyldig B. Tott. UI. 287; mand skalde gielde nogen en volderp het md tone de, je - N ile. 856 1.— z i å æ. huilkot icke dant swart aarloff, huilket sete, gielder pas timeligt gods.rinus, Guds straff. 117": gieltt ickon paa Hf oc hals. Vedel, gab Vedel Saxo. 398. Smlen. pågælde. x vign, pågælde — 9) det skal oc ve8 = gæ i 50 1607 i i slig 1. Sak. 12. (1550; 1607: den Juda il Sak, 12: (15 9: 190%: den ska forbud velder alle andre til, men icke dig. Till. i. Ester. 4.3. Isl. gjalda bøjes stærkt (gald, goldian), ligeledes i æ. Svensk, men der er ordet nu til dels gåt over til dem svage højn., jvir. Rydqvist. I. 196. Smlun. for-, vedergælde og uncgjalde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Gi (I)
• Gi (III)
• Gi (IV)