Vind

The Old Danish word Vind can mean:

• no. (is) vindr) i nuv. bet.; ventus, blæst, vind. MP 294; Etym 1106; Steph I. 482; al vind er icke ktalder, Hex 69; — nytt vinden, men hm er good. PSO I. 253; PG 123; — Kom som et vind ad døren (1686). Hib Il, 251. Hank. i Nord og T, jf GrinmG IL. 390; hunk. (jf Jensen, Vndelbomål $ 398, også i Roskilde- ;»sgoen) vel efter den u. bold 2) nævnte Wergang; til ik, jf ovf. IV. 182bs1. lign. overgang v. sal, stad, se d. o. 7 Mw o: komme til læsiden af fig derved mærke lugt); Fåg "/12 1688 $30 (ovF. III. 889220). Jf sv ta vinden 4; få væder nåf. — i v og værdjer diluften; Samson steyle y vinnd % veyr, Reh 216. — gå for en halv kd: være forstyrret i en hen- so sjænde, M. Jf t halb im winde 9: — for v. og vog[vle 0: uden 9 (orden), overladt til sig elv; lader dét fare for vind og voge o8 slet døe hen. VaK 15; løbe for vind og vove. PSO II. 290 (overskr: vildfarelse). Jf: som voven og vinden vilde bære. LyschG (1726) 27 (frgd.o. owf. IV. 809b18); VSO VII 3202 nederst. — slå (ud)i v. 0: 8) ringe- agte, ikke bryde sig om; all lær- dom hun (0: verden) i vinden hen slaar, Psd I. 77b; jeg slaer dend tijd i vind. TkA JUL 108; du slaar mit spørssmaal udi vind. Naur 08". — b) misforstå, tage fejl; vi slaar saa eden i vær oc vind, den ene forstaarick den andens sind. Rch 44. I denne forb endnu alm. Jf isl i vind. I æ Dsk er væder mere brugt end v., se hint ord, jf Hagerup? 105: vejr. — Jf hvervel-, kul(e)-, ljun- ild-, slør-, strand, suse-, svale-, svie-, våde-, vår-, bagv. Jf Steph I. 48b-49modv. og de sædv. smsætn med verdens- hjørnerne).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vind (II)
• Vind (III)
• Vind (IV)

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary