Secher

The Old Danish word Secher can mean:

• Retter- tinys D. 667; I gaard, liggendis udi Harsysel udi Huonsherrit, schylder aarligen ] karboe pund smør (1836). Matzen, Panteret. 438. not.; en gaard vdi Hierrum berrit, skylder sar- ligen mr tønder -mor, 1 harboe pund (1641). D. Mag. V. 132; 1 tønde smør = 9 harboe pund, 1 bardoeÆsmør er = 24 harboef sm(ør). A. Berntsen. IV. 408. — Harhoskræp, no. en dans; ducere restem velunem, est choress agentiom longa serie, som at dauze harboskrep och vdi en lang rad haffue haandklæde imellom sig. Colding, Etymul. 338; herrebo skrep, Charudum strepitus er Instus, sAltationum nimirum quodem genere Cimbricis familiari. Sammes Dict. Herlov. 15; harbo skrep. sst. e8", q3; dandse (lege) harbo- skrep, er en hofferdig dands i Jylland,P. Syv. II. 39 (i ordlisten sst.: Jandsn lang rad hos Hørboerne); at dønse harbo skræp. Højsuaard, Syntax.770. — overført: prygl; hun fuxed knippel oc kieb begynder at lege hin barbo skræp. Dr. Hielpelvs. 18; jeg trycter, hør vaucker harbo skræp. sst. 26. Skønt formen herreboskrep tindes, jvfr. herbergskrep i Molb. Diall., er der vel næppe tvivl om,at den første del af ordet er Harboen mand fra Harsyssel (se om dette; 0. Nielsen, Sysselinddelingen i Dmrk. 64). Jvir. Molb, Diall. 688. Hard (hård), to.
• 1) ik.; dit an- slet er hart, som det waare aff haard malm. Chr. Pedersen, L 301; thu est it hart menniske. Matt. 25.2 (1524; Chr. Pedersen: en haardmand); din fader siorde vort sag for hart. 1. Kg. 12.4 (1550, 1647); denhaarde tieneste sst.; deris land er hart ve wiruetsommeligt. Vedel, Saxo. fort. 29 (haarde kampstene. sst); er hvereken for harb eller bløt. n. M. Aalborg, Læged, 43. — fk; meuh horde trækkis gernynghe. Gl. D. Bib. 2. Msb. 1.13; bordeste. sst. 2 Mb. 6; 5. MsD. 32.123 thendnele er hort. Joh. 8.00 (1524; Chr. Pedersen: haard),

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚽᚴᚼᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Secher (II)
• Secher (III)
• Secher (IV)
• Secher (V)