Secher

The Old Danish word Secher can mean:

• Corp const. II. 576; aaletiskend formedelst stor tørken meget haver slaget sig (1591). Aiskr 57. —c) s.sig fuld o: fylde; du træadzer oc slar dig nat oc dag fuld. Tdm IL, 109". — d) s. sig for 2: undslå sigfor; Etym 1423 (ovf. HL. 800bs). — e) s. sig fra 0: (mnt sik slan van) skilles fra, forlade; Iuen at haiveget sig fra hin anden til begge sider.; BT I. 70; — søgte hand lempe at sla sig fra Erick oc giøre forbund met hans vederpart. VJS 282; de Nuenske slager sig tra rigernis. forbund. LyschT a4 i r.; ingen slager sig eller vender sig frø sin ondskab. JDM.h7. — und- drage sig fra, opgive; Etym 1423 (u. tergiversor); Steph H. 1372. — fy s. sig (ud)i (t sich in etwas schlagen)202: blande, (give) sig i; ath wij maa dybelige slaa oss wdi Guds løn- lige raad oc domme, haffue wij en ow icke lesth. PE 110; KhS VII 797 (ovf. I. till 372 u. blodssag); tør ieg icke sla mig vdi forbund met eder. V4S 511; VdPs hå (ovt. HIL 16424); begyndte den unge herre at slaa sig i den Yjtflandiske handel. RFUI 45; — slo sig bispew der vdinden, at forlige sdennem. Hvr V. 257. — g) s. sig igennem, i nuv. bet.; ieg motte slage meg igiennom hans flode (1565). Wad I. 316. — h) s. sig imellem 0: lægge sig imellem; slog sig nogen første imellem at forlige kong C oe de hol- stiske hørrer. Hvi II. 23%. Jfslå imellem — i) s. sig med (t sich schlagen) slås; dom »ofver studiosos, som hatde slaget sig med laqvaierne« (1696).«Borchs Kolleg Festskr 81 not 1. — j)s.sig til 0: u) (fav sla sik til) føje sig til,sluttesigtil; det menige folck, som haffde slaget sig til dem. PISk c4; den ene synd slar sig til den anden … der sla andre synder sig til denne styld. Tåm II. 14' (= t ein stinde zur anderv zuschlage... es schlagen andere siinde zu zu dem stelen. udg. 1549. II. 13'b): M haffde slaget sig ocsaa til dem. 2 Makk 132(1607, 1647: 1550: gaf). — g) hen- give sig til, vende sig til; slar mig til sactmodighed. Dict; dare se otio, at slase sig til rolighed. Steph II. 479; de, som slager sig til øreke- løshed, Fdg ”/s 1692 $ 42; slage sig til ørkeløshed og dovne dage. Beretn. 2. Endnu brugeligt. — ;) s. sig til rette, se ovf. TIL. 58521:ff; huis AS tilkom nogle flere pendinge. skullde handt wel sellff slagitt sig till retthe och thennom affbethalite... hans hoss- bonde slog sig well sellffuer till retthe (1593). Rsv IV. 366; om konnioy E endnu nogenlunde vilde slag siv til rætte, skulle hans majestæt icke lade det feyle paa sin side. RFII 36; haffve de omsider begyndt at sla sig til rette. RF 317. Jf nuv. slå sig til ro (tåls). — k) s. sig tilbage = ». tilbage; slog det sædvanlige tiskerj sig meget til- bage. RFII 351. —
• 1) s. sig til hobe 9: slå sig sammen, forene sig; slar sig tilhobe, consociare arma, Dict. — m) s. sig ud 0: tage sig frihed tale frit; sla dig longt vd i verdz- )lig handel. Tdm I. 91"; slaar ieg mig icke for meget vå? Rch 48; min kon-ning var mig til oords, jeg havde for ingen deel slaget mig saa vildt og dristeligen ud, havde jeg vidst, at hand i egen person havde været mig saa nær, VdSv 104; M— 33) If a) slås, kastes; arcken sloes oc støttis. hid oe did. PISK b7; slas aff bylger, iuc-tuo. Dict. (= slasis. Etym 456); — Jb) s5—s til hobe 9; støde sammen; Thms 73 (=KPs 379, ovf. II. 248 bes); knæene slais- tilhobe. Neh 211 (1607; 1647; slages t). — e) slås, kæmpe; (1495). GhA V. 81 (ovf. u, bærje 2));: hand drog til hannem oc sløss lenge met hannem gantske suarlige, sma at der bleff megit folk slagit paa begge sider. CP V. 394-5; hand baffde foloc icke kunde at slaes met. VdS 517; — han ville joke tallæ wyth 3, for en han haffde slagets meth kevserens folek. RD [II. 3516-13 (= CP V. 252);jeg hatfoer ofte slagetz met dem. CP V. 252 (= slagis. RD [IL 351); ieg : vilde slagets met dig vdi kamp. VdS 114; GR og Svensken skulde været tilsammen og slagedes (1612). NIM ;I. 51; — drengene baffde slagessammen indbyrdis. Hvf IV. 167. Jf ovt. II. 123b7, 158am; årk XL 200. —d)s ud: blive våd; humor allap- sus extrinsecus, naar veggene och stene slans yd och suæde. Etym 611; Steph IL 88. JY nuv. slå sig (jf MbO), sv slå sik. — JF af, an-, bort-, død, efter, fore-, for, fram-, fra-, hen-, hjel-, hjærte- (u. bjarte), igennem-, ibjel, ind-, i, kvar, køb-, lim-, ljune-, marv-, mis-, neder-, om, op-, ops, over-, på, råd-, sammen-, sønder-, tilhobe-, til-, ud-, unders. : guld-, halv-,10harm-, jord-, jærn-, kniv, kobber, kuld-, ler-, mager, malle-, mel-, mod. (ovt. I. 115b), ny-, popelsi-,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚽᚴᚼᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Secher (I)
• Secher (II)
• Secher (IV)
• Secher (V)