Rest

The Old Danish word Rest can mean:

• no. — få sin r.; (t seinen restempfangen.bekommen)omkomme; som inge deres rest og poa valsteden bleve. AB II. 343. Endnu brugeligt, jf Og. — este, go. mangle (i betaling); B tilbød ham rede penge, hvis han restede paa tors» smov (1637). Wulff 125; restede JB af hende 111!» dr, (1637). sst. 129. Bet, to. (is] réttr) 1) lige; kroget. kand ieke bliffue ret. Præd 1 15 (1550, 1647); der vogser undertjden en krower gren paa et ret træ. PSO II. 33. Nt. 148 (u. rectus). — 2) god, uskyldig, retfærdig; alle rette men skiskos & wors horre hvgre hand, oc alle for- bannede men skickes a2 hans venstre hand, Luc 60: tha sagde the alle, ath han var ræt. HKv 8. (= skær] 17); NL 881 (u. justus). — 3) virkelig, tsand; sagde, samme grundt och guodz och mere eyendom er hanns rets kiøb1513). Rsv I. 35; the gordsede, som siide paa hotfuetgordzens rette gordsi jordt (1524). NAM I. 213; CP V. 166 (ovf. HL 3012 24-87); V. 167 2-3 (ovt. ' [IT 391 34): (1526). NAM IL 213 (vi, IT, 10925: selve); nar uogen godt mandt wiser nugen af sit gotz for hans rette forsømmelsse skyldt (1547), Rsv+ 5eTV. 233; HWR 77" (ovf. ITIL 391 ae):g iche kund »ige att hafwe hafft nogen ræ svgdom i ald min tijd. Monrad, Selvbiogr. 6. — hwor uger de gaa den retteste grund ov scrifftens mening. Lut 36. — 4) (svd rått, mat recht) hvjre; i rette han ere icke lam. Roh 99. — 5) rigtig; hvor migret er: om jeg husker ret, se ovf. II. 311ba3 Jf two mir recht ist. — Som bio. 1)live, netop; Minter, Refmhist II. 720(ovf. TIL. 3952): (1587). Rsv% IV. 185 (ovf. IL 493b 12); var han slaget ret udi hans ryg (1961). Progr. f. Ribe 184? 51; (1568). FS I. 117 (ovt. II. 508b1:); D melle, liggendis udi D marek, rett for thierris holfuidtgaardt (1591). Hsv IV. 270, —- 2) r. og rade 2: lodret. M. Jt rad), bio. 2); ht gerade. — 2) lovlig, rigtig: foor man se, hwilken gretthest. haffuer, RD TIL, 2811 (= ret. CP V. 2116); handt loglig och rett haffver ladict bryde och lesse alle sinne breffve till thinge (1557). Rav O. 175. — 3)fra venstre til højre; skall thetsaa rett omkring y byen (198). HT I. 140: skall Rørup mendt først oplegge deris oll och gaa siden ret om. Bendz 105, 104; skal grandefogeden tage hver uge cen mand til sig, ret om byen (1681). HV IV. 529, 536 (ovf. IL. 67 340); schael gaze ret om, ingen undtagen (1706). Matz 66 not 4 (= FS IX. 163). — 4)helt, ligefrem; ret wskelligt band, - hand førde deris fader paa, Hvi VIII. 165; der haud hørde min faderss død, dude strax, rett aff sorrig, Monrad, Selv- biogr 22. JE blv-, øp-, pile-, snor-, sol-, trad-, or. — Betfangen (Aaven), to. (fsv råtfangiv) erhvervet med rette, ,lovlig; stanged aal vdi deris retiangen arbeyd. PIV 23201; blifføe oc dø i deris retiangen arbeyd oc biering. sst.95; se ordsaml. sst.; — tage sin ret- ; fawne arbeyde vare. KBb II. 282. Jf retfået, Ordene synes egne for Pl. Jf dog uretfangen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Rest (II)

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary