Rest

The Old Danish word Rest can mean:

• oo. hunk (< isl raust)
• 1) i nuv. bet.; thenne røsth scal lyde saa høfft, at hon scal høres. Dommed b3; ieg hørde en stuor røst, hwn sagde, Åb 12:10 (1594); Ps 118: (CP); de døde skulle høre Gudz søns røst, oc de. som høre hende. Joh Ds (CP,, 1550,607; 1524: hørtit, jf u. ik.); Ab PiFI (CP): skal Christi røst giøre det alt- , sammen, først skal hun gaa igiennem himmel oc iord. RS s6; leg hørde en mnst saa yrædelig, hun monne saa yncke- lig klage. Psd I 743. — ik. robte Jesus met it stuort røst. Markus 1533, 34); Luk 11 »7, (ovt. IL 385 bar;1550: røsten); 171 253, 46. Ik synes eget for overs. 1524; — en r. sst. ApG 94,e også u. hunk. — fit.; hun hørde de ridders røste (rimord: brøste). DF V.; ) 1. 30b. —
• 2) stemme, samtykke; icke eniste fire aff kiøbstederne medenn sidden capiitell och alle thi lerde haffuer giiffnit thenne høglerde mand enndrecte- ligenn røst (1561). KhS V. 343; tek der menige mands røst oc samtycke, at hans søn togs til konning. VAS 412; sattis der tre vdi vallet, oc to bisper0 annammede røsterne oc falt meste rost- , erne paa marsken CK. Hvf V. 3. —
• 3) udtalelse, vidnesbyrd; tygæ the meth samradæ rosth om. noger sagh ) (1452). Rsv" V. 304; meth en rasth wint- nede (1540). KD I. 399; — især i forb.: levende r, 0: mundlig udtalelse, m. vidnesbyrd; meth samfæld leu-dæ rust wetherkende thøm ængen ret adhaue (1306). DoB 235; (1438). Två io 1426 (ovf. IL 81215); screff jeg tijt konghen i Ængeland, thil Norge sænde iog lefiuende rost. Rkr 15; TØ: Ghå V. t8; sagde LB, at hand hagde ther leuindes røsth tilstede, som skulle be- rette (1551). Hsv I. 160; hves dennemr er meddeelt ved fornemme mænds lev- eudes røst, tale og raadførelse. VdSv d6; (1587). KD I. 582; (1590). av IV. 171, 355; skrifft, tiltale oe Jeffu-»endis røst. Hvf IV. 368 (= 1 in serip- tis, verbo et vina voce. sst. 351). Jf sv meth breff ællær lifuande røst (1402). DoB 161. i Røste (røstkammer), se ryste. Røtte (rotte), 20. (sv rotta, mot rotte, svå råtta) rutte; plis, røtthe. CPV; TV 187; Voc 91"; MP 243 (u. mus. major); Etym 1195 (u. sorex); derpas landet. aldrig noger røtte skal være stet. Bernis i. 503 intet er saa søfnactigt som retten oc grefvingen. ComD $ 208, 211; en røtte mig endoc tievner til tiidskortning. Jm 19; — [dicimus) hun de rutten. PG 127; — mus major, rotte. Etym 789; Steph I. 1140; NL541, 1707; PG 157; søvnig, som en rotte. PSO I. 403. — som. skældsord; tyn gamlæ vøttæ. RD III. 1057 (= røde. CP V. 72%); radherieg tegh keysære oc gamlæ røtthæ. BD HI 13212 (= døre. CP V. 902%): — fit;HE 113 (ovf. III. 15431718); MR 1614; CP IL. 187; Rch 274; aade de røtter oe hunde, verstyggelig kaast for kræsnmunde. Lynds 80%; med pors fordrifue miter. FD 43F; sidd' pas lur offter hin skadlig røtter oc muss, SKR 22, 19; Holst IX. 47; har din naboe rotter, har hand muus. TKN 68; Jm 54 (ovf. II. 805b 39); større end muus oc mindre end røtter. RFHL 319; disse gloende rotter. Beretn 61. Stævning af rotter år 1711. JS I 624; Thiele IL 67-68. Jf stænge-, vandt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Rest (I)