Øre

The Old Danish word Øre can mean:

• no. I) (isl eyra) i nuv. bet. (sanseredskab); sckulde han icke høre, som ørhett haffner plantett. Ps 949(FV, 1550, 1647; CP: alle ørn). — fit.; HS 242 (ovf. IV. 679019); — tbin swen skal talæ ordh j thinæ ørnæ. ] Msb 4416 (ÆB; 1550 og 1607: øern; 1647: øren); Rsv% IV. 138; Rkr p3; T 25 (ovf. III 509b1); haffue bøgerne altijd obne for ørne oc øyne. TSd 310", 11" (ovf. II. 264as1); TVd 150% (ovf. IV. 571b6); som asenet icke kunde skiule de lange ørne. TdmH a7; som s talde det for folck, huor efter deris ørne kløde. Cold i1; Brochmand, Post I. 40a, 832; den, hvis øerne en svag- hed holder tillucte. BT I. 56; onde tunger onde øre. PSO I. 29; Holt, M poet Skr (v Liebenb) 123; — åv skulde forkyndet wdi ørnene. 2 Ms 102 (Tavsen); CP V. 48622; SmdlbI. 88%, VI. 5 (ovf. IV. 213b48,80); VAS 88; stoppede vox i ørnene. Ma-riager m8; Jm 10 (ovf. II. 36222), 89 (ovf. IXI. 882a4); — Præd 28 (ovf. IV. 108b4 — Ps 585, OP: siveor); hwo som haffuer ørn ath høre met, Matt 1343 (CP, 1550, 1607; 1647: øren; 1524: ørne); Jak 54 (sst.; 1594 og 1647: oren); din øern at Jade Kan dig ey baade. TAmU fort 7 (= ørne. DS IL 272); haffuer Gud giffit alle thu øern. HWR 28; — øre, ører. PG 174; vi høre med ørerne sive med ørene. sst.; — SmdLb I. 88" (ovf. IV. 213bs: øren pro ører qvibusdam dici placet.G 171; øre helst øren eller ører, ørene eller ørerne. HøjsgG $ 118. Jf Wimmer, No bøjn $ 69. — for tyveri og usædelighed straffedes ved at af- skære ørene; mulieres pro furto non de- bent suspendi … tunc abscindentur sibi ambe aures, QhA V. 34; findis nogen aff saadanne Jøszachtige quindfolek atther att komme till byen, attj tha lader skerre begge øren aff thennom (1574). GhA III. till 58; menig mand gjorde bøn for ham (o: en tyv), at ham maatte forskaanes hans liv, og han mistede et stykke øre (1578). DS2 VI. 331; dømme wii hinder till at lide thyffs straf et øre thill kagen (1617). Bd- vardsen, Skælskør 166. Jf PIV 1320 (ovf. IL. 281 b12); HWR 120: der hun did kom, miste hun it øre, oc P bleft ophengd; PSO II. 74: hand slap med æren oc begge ørene, nu: med næser og D. ø. (anden forkl VSO: slipper 22)); jeg miste ikke meere end to af mine øren. Holb, Arab Pulv SJ; WIA 371; GrimmW obr IL. 4); Geib,-D Strafrecht I. 192; Quanter, Schand- strafen 175-7; ørebrev ndf. — (ingen) ø. have o: (ikke) ville høre; huor- til fru I? ingen ørren haffde. ChrIV" V. 80. Jf nuv. h. ø. for. — lade 0til o: lytte til; lader hær til ørnæ. Dommed b1. Jf lade 5). — spidse 6. (sv spetsa åron) høre efter (eg. rejse sine 0.); jeg hafde spidset mine ørne for at høre hannem. BT III. 141; at spitze ørene, det er at høre flittig til. Steph I. 1082; derpaa spidser øre, at hand kand fange nyt at høre. AB II. 116; Holb, M poet Skr (v Liebenb) 37. Endnu. brugeligt. — sætte ø. på 2: narre; setter den anden øern paa oe besuiger hannem. HWR 120" i r.; som ræffuen giorde vid raffnen, satte hannem it øre paa. HWR 131". — have det (noget) bag 0. (sv hafva so något bak åronen) o: være listig; om du har ont bag øre. AB II. 31; har noget bag øret. PSO IL. 258 (overskr: svig), endnu alm.; han har det bag ørene. M; v Aph I. 494b. Jf ovf. III. 88260. — ikke tør bag 0. endnu (sv ej vål torr bakom åronen) o:ikke voxen. M; vAph I. 494c. Jf ovf. IV. 885bs. — for døve 0. (sv før dåfva bron) 0: for dem, derikhøre (agte på); det optog de icke anderledis, end vi haftde talet for doffve orne. RFII 427. Endm alm., jf OG 412; VSO og MbO: prædike, — blæse i ø. (t ins ohr blasen) til- hviske, bemmelig ophidse; hvad G og B i øret blæser dig, i vinden slae det hen, TkH 101 (= hol G en T wat in her oore blaest. Cats, Wercken (1665) 1092). — ligge i 9., se ovf. iÅL. 796 bes. — sætte en en Joppe i ø. (t einem einen floh ins ohr setsen) volde uro, ængste. M. Jf sv hafvå Joppor i dronon 0: være urolig. — hed om ø. (sv het om Sronen) o: bange; hand heed om øre blev, angst-svedens draaber ham af pande-beenet drev. DP 31; giøre een heed om ørene. vAph I. 4940. — slumme (sove) på sit (begge) 0. 0: sove trygt; naardn slumméer påa dit øre. Psd I. 4852; in aurem utramvis dormire, at sove pan begge ørene, det er at sove roe- ligen. Steph I. 108b. Jf: end laae vor Peder Paars og sov paa grømne øre. Ped Paars B 2, S 1; GrimmW: ohr IL. bo. — til begge 0. 0: dydt nede; hand sidder der i til begge ørene. PSO IL. 73. — under ø. 0: på øret; VAV I. nr 20v44 (ovf. IV. s652428). — Judæ 0. 0: svamp på hyldetræer (periza surioula); svamp, som voxer paa gammel hyld, Judæ øren. Kyll 48; vÅph I. 888b; — FD 129 Ff som overs. Jf JT 324. Begge 0. genfindes rundt om i plantens navne (også forb), jf Nemn II. 919 og skrive sig dels fra dens lighed med et øre, dels fra sagn om, at Judas hængte sig i en hyld, jf anf. st. 920. — Jf hyldeo. — 92) (sv ora) hank, øje; Etym 64 (u. ansa); Steph I. 210a; med hanke eller ørne. Holberg, Kirke-hist 54. Endnu alm. Jf hylde-, mus-, oxe-, skalke-, slud-, slunt-, slut-, strand-, æselsø.; hæng- (II. 161ass), lång- (II. 751bs1), mus-, skul-, slat-, slet, slog-, slub(ber)-, slud-, slug-, sluk-, slut-, stak-, studsøret.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Øre (II)
• Øre (III)
• Øre (IV)
• Øre (V)