Øre

The Old Danish word Øre can mean:

• sølv, no. = ørespang. M. Jf OW" 605. — Ørtufijg (ørte, ortulilg, orte), no. (isl særtog) 3/s øre; — 1) i bet. 1); Dgr III. 280b (ovf. 5993 bes). — 2) i bet. 2); bote siæxtæn ortogh i retthæ pæn- ningæ (1282). GhA IL. 4; — (1284). Rsvt V. 420 (ovf. IL 704as7); 1 ørtug solff holdis oc for 2 A, 1 ortug munn er I $ 2 alb. Bernts IV. 856 (jf oræs mun. SL III. 41, mon 1) wovf.). — 1 ørtug beede, I ørtug sølff skal hvert være 5 englisk eller 15 smaa peng. sst. 556. JF DS2 IV. 140. — 3) i bet. 3); en drtugh malt oc en ørtugh hafræ. Anch Il. 567; een garth, som gifwer firæ ørtuger kom (1406). DoB 227; (1508). DM I. 294; 8 ørtug kom (1559). Rsv I. 180; — hwer ortug korn regnett for 2 mare danske (1571). RAU 1V. 111; — 2% Pørtu malt (1560). Rsv 1. 283; — renthe, som er en ortich kom (1460). KhS Il. 386; — vpbære 4 orte kom aff forserefne mynt gothz (1404). GhA XI. till 6; hanom brystet en ørte korn uti K gaard, at then ey war saa god till skyld (1540). DM I. 202; skylder I orte rug, 2 ørter biug (1552). DM I. 187; (1587). Rsv IV. 112; DS I 55; stiffte tu ørtekorns rente inden»pintzdag. Hvf II. 173. — 4) mål for jord (7/24 bol); (1484). SRD VIIL 78 (ovf. IV. 89321); 12 ørtu Jandtt (1549). Rsv I. 195, jf not 10 sst. Til endestavelsens form, jf overgangen ved to. på endelsen: ug. Om opr. jf Cleasby 768. Jf settings-, torgø.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Øre (II)
• Øre (III)
• Øre (IV)
• Øre (VI)