Ore

The Old Danish word Ore can mean:

• to. vellystig. Moth. Nwlgn. isl. ærr; Molb., Diall.: ore og aare. — Ore(vore),no. udyrket jord: Seles oræ, Aleme cum Aleme oræ, Valdem. Jordeb. 46; Nosby cum atti[neuciis) suis scilicet Sygthæs ore, sst. 47; ex- ceptis nostris antiquis hora (efter et andet hdskr.: oræ), que dicunuar al-so menning. Geh. Ark. Arsb. V. 10; i Topsøwæ ore ther møttæ han mes, Rimkr. 14" (jvfr, nemus Topshigivum. Saxo. ed. Måller. 267); Bøge ore oc Ringsø fang, Worm, Monumenta Dan. 152: Buge ore met de store wøre. Herm. Weigere. 109: til øren til wførene met. st. 110; kalder Mag- nus Knud til sig ved Harrested ore. Hvitf. I. 219; — uille et silue, que- Lathbuwore nuncupatur. Thorkelin,. : Dipl. Aruemagn. I. 5. Både ordets opr. og bet. ere usikre, jvfr. n. M. Pe- tersen, Saml. Afh. I. 153; Valdem. Jordeh. v. O. Nielsen. 128. not. I; Steenstrup, Studier o. Valde. Jorideb. 355: vist er det, at alt dyrket land falder udenfor begrebet vre, men ligeså uafgjort er det endnu, om det der betegnes derved, er skovklædtrund eller stenet, vild jord, jvfr. sst. 336. Smlyn. Rietz: ora, isl. aurr samt or ovf. -— Orager (overager). no. en ager, der hviler (ikke plujes og tilsås); paa oorayre. som ligge oc huile sig, S. Paulli, Florn D. 62 E; hare-iod. voxer paa or-agre, som udi vangene ligge offuer oc huile sig, sst. 262 D; som pax oor-agre, oor-dreff. sst. 193; hvilke agre, som saa blant dyrcket jord ligger fællet, ellers kaldis or-agre i Sællaud. A. Berntseu. IV. 345; Kylling, Viridarium. 24 (se ovt. IL 774 ha); — cessata arva, offueruyger, leid jord. Colding, Etymol. 190; hand lader for meyet af sin jordligge i lejd og overager. P. Syv. (1.9. Efter Moth: ager, som hviler hver- andet år. Smlgn. Ihre, Diall.: oråker, — Oredrev (oredrift), no. fælled, overdrev; Laby orædreff, S. R. D. IV. 352; skouelosters orædrefft (1495). sst. IV, 380; skow oc marck, liskæ- watn oc fægangh, oredriff (1494). sst. VI 200, 205, 208; fæganyh, orddreffth.Dipl.Cbr.1.173,190; (1525). Kbhvns. Dipl 1. 360 (se ovt. u. bestæmme); det ordret maa hver lodsejere paadriffve kveg til(1553). Secher, Rettertings D.(1595-1604). 161; (1562). Rosenv., Gl. D. IL 318: thisz eyendom er lagtt till føllidtz vrdrefft (1598). Geh. Ark. Arsb, IL till. 79; hand forhuerfinede Slagelse. by det ordrefit, som endnu brugis til byen. Hvitf. IL S1; de affKivbnehattn skulle nyde deris ordreff om. kring staden. sst. VIL 55. Smlgn. n.M. Petersen, Saml. Afb. UL313 samt drift
• 1) ovf. og overdrift ndf. Orege (orige), go. skille sig ved sin ejendom (og derved blive ude af stand til at opfylde sine forpligtelser); tha ma han æt livsæ bondæ alt fæ til oe gøræ sik oræght. Jydske Lov. IL TI (udg. 1590: origit) jfr. II. 24; rigrett med fører, att dend, som sualedis svgtt er, max sig ey orige (1624). Matzen, Pauteret, 217. not. B (jvir. Osterssøn Weylle, 601: rigens ret art, 56 siger, at den, som forfølges, maa sig ey orige = maa sit gods ey afhende. Rosenv, Gl. L. IV. 342); oreget mand, imbellis (jvir. J.L. IL. 24), inops, Colding, Dict. Herlov.; orige sigselfø, simulare egestatem. sst. Smixl. oreigi; Lund: oræghæ samt ege ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary