Nege
Old Danish Dictionary - negeMeaning of Old Danish word "Nege", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Nege can mean:
- se u, nej.Køge (neje), go. 1) bøje; tha sagdæ Jhesus til trææt: neg thee nedær . . oc træmt negtes I stath ... tha loa trææt vegt ... ther thæt negdes met, Hell. Kvinder. Hu-13; at neghæ myn og nihals til thom. sst. 76.9; — de skulle buye deriss knæ och neye met deriss hvffuit, Chr. Pedørsen. II. 462. — især tilbagevirk.; hun meydhæ sægh owær sin utwoldhæ søn. Brandt. 247.07; Jacob neyede sig mod hans spiris spitze. Hebr.1Le:(1550;Luther: neigte sich); ræffuen neyde sig faar kongen: Herm. Weigere. 265%; da neyede bispen sig. Hvitf. IV. 664; —hun lede sig imod den skammel. Grundtv., Folkev. IV. 276b. —2) hælde, lægge på skrå; Weber, Suwl. I. 105 (se ovf. III. 954). — tilbagevirk.; give sig til, være til- bøjelig til; dersom saa skier, at rasdet neyer sig til det onde. De 12 Patriark. Testament. 1615. 16". — 3) buje sig (for); thu est thæv heth- ærlikst, thær himærikis hærscup nighær oe bughær oc for knælæs. Brandt. St.1-i7; tha nigthæ sancta Maria han- wam. Hell. Kvinder, 22.01; — vendebor sek til hannum venlig sosom niendes bannom. H. Suso. 129; gange tiil bordet met reuerencie och nye. D. Mag. 3 R. I. 161; ati lere wor søn at. nie oc wore statelig. Allen, Aktstk. 14: -negede han hannum. Romant, Digt. MIL 88.5 (= negde. Chr. Pe- sedersen, V. 58.20); — Rimkr. a4" (se ovf. u. bue); ta neyæ te hetningæ først brefueth. oc taget sien. Mandev. Rejse. 29.4; (1510). n. D. Mag. II. 330; Bruun, Viser, 39; Psalmebb. L. 73; Malmøb. 35 (se ovf. u bue); Mickel neyede kongen. Herm. Weig- ere. 282"; (1574). D. Saml, I. 336; hand neiede faar kongen paa sit ansict til iorden. 2, Sam. 18.2 (1607, 1647); lad mig i døden neye ned paa din død og saar. Kingo, Sjungek. IL 148. — dagen n. 0: hælder, går til ende.ukke uMoth. — også være underdavig, takke; saa lengæ ieg wor i werdhen qweg, the neyde then danskæ krwne. Rimkr. n3; dankongen Oldenborg til øje ved arv bekommet har og derfor Gud vil neje. Bording. IL. 39. — n. til 0: være tilbøjelig til. Moth. Smlgn. tilnegen ndf. Egenlig indeholdes i uege to ord af samme stamme, jvfr. isl. hneigju og hniga; Sch. u. L. : negengen, men som oftere ere det virk. og uvirk. go. sammenblandede. Smlgn. ht. neigen.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚽᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Similar entries:
Abbreviations used:
- g.
- grad (gradus).
- go.
- gærningsord (verbum).
- ht.
- højtysk.
- isl.
- islandsk.
- n.
- norsk.
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.
- uvirk.
- uvirkende (intransitivum).
- virk.
- virkende (transitivum).