Lauritssen

The Old Danish word Lauritssen can mean:

• Arithmetica, d1, dl; hvo som forter huer dag en skærffue, det løber om aarid xv . Eth Regen- skaff om en Mands Fortæring. a1', 23"; ther snmmenn løb saa stor, at Erich Jørgenssen then ikke hotalle kunde (1558). Rosenv., G1.D. UL 195; thet vedli hundrede march och mere(1540). sst. IL 112; om deris summa løber saa hoyt, og løber deris somma icke saa høyt, Hvitf. III 413 (= nt. also hoghe lopt. Seidelin, Diplom. Flensborg. L 36). — I. sig, i samme het.; thersom fore hielp løber sig wdt vifueretthundretttusindegyllene (1524). n.D. Mag. I. 214; tha løber seg then spilling xx løde må. Khist. Saml. VI. 39; hans vdsifft løber sig haottendehundret treoe tiugedaler (15401. D. Mag, VI. 37; Chr. Pedersen. . om V.4416; (1639) "Wulff, Jens Bang. 155; mig renten deraf skulde sig såmeget aarlig løbe, som jeg en bygning kunde mig for kiøbe. Bording. I. 58-59.Smlgn. Søderwall, Ordb.: lopa 9). — 3) parre sig; schall allermanden .siøre regenskab for huer wdenbys ko,tyren løber med (1598). Hist. Tdskr. I. 455; løbe med orne, med so, koen vil lobe, Moth; løben frugtsommelig(om kvæg). sst. Til dels endnu bruge- ;ligt. Smlgn. Ihre, Gloss: lipe; Au- »sen: laupa 2). — 4) lade løbe; haffuer du ey molket mig som milk oc løbet mig til hobe som ost. Job. 10.10. (1550, ;1647); coagulo, løber, lader løbe sam-men. Steph., Nomenel. H. 297; ost af meleken, løfved mælck, caseus. Comenius, Orbis pict. 141-2; — løbe et skib ind i havnen. Moth; løve, sst.ibet.: lade mælk løbe sammen, Smlun. isl. hleypa samt indløbe 2) ovf.og landløbe ndf. — 5), af »:a)lube ud; sejrværket er løbet af. Motb, —b): løbe forbi.Moth.Smlgn.S0der- wall, Ordb.: afføpa 3). — c)l målet, et ram, vejen af o: afskære, hindre. Moth. Smlgn. skind ndf. — 6) I an ra) støde an, komme til skade; offendo, støder paa, løber an. Steph., Nomenel. II 974; hvor faa der dette betænoker oc sam høyeligen løber an span denne saligheds steen. Rosen- krands, Undervisniug AT; allidi, løbe an, rage i skade. Nucl. lutinit. 702. — b) angribe; løber an. Steph., Nomencl. TE. fif &' (med henvisn. til incurro, Stlgn. t. anlaufen og anløbe ”1) ovf. — 7) 1. fastelavn, se ovf. u. fustelagen (u. faste), — S) 1. hen 0: gå ustraffet. Moth. — 9)1.i o: bryde . affrem i, blive til; løber i vobler. sMoth.Jvfr. nuv. løbe i frø.— 10) l. ihjel; blodet løb ham ihjel o: han mistede livet ved blodtab. Moth. — 11) 1. : uimellem elleve og fem »: være tåbe- lig. Moth. Smlgn. Skattegraveren. 1886. I. 33. nr. 221; IL. 13. nr. 201 samt elløve ovf. — 12) I. med ens mund »: fortælle, hvad en har sagt; der skal ingen løbe med minlf mund. Moth. — 13) 1. om by med 9: fortælle rundt om; divalgo, løberby med noget, raaber vd blant folck. Colding, Etymol. 1487; Steph.,å mNomencl. II. 477; Nul. Jatinit. 2145. — 14) L. op 9: a) hovne. Moth, Smlgn. isl. hlaupa upp. — b) løbe op til, nå; aft thett kand løbe thend tax op, som the ere aff os taxerit fore ; (1981). Kbhvns. Dipl. IE. 407. — 15) I. over 2: komme i gråd (um øjnene). Moth; koughen haffwer sielf. so møget at gore, at hannom løber icke møget offwer (1524). Allen, Akt-stk. 195. — 16) 1 til overs o: blive, være til overs; desse samme hadde oc Gud sagt san meget got til, att de det icke skulde kunde eftne eller giene, at der skulde ond vsaa Iøhe saa meget til offuers. Tavsen, Post. sommerd. 111'; redundo, er til offuers, løber ul offers. Colding, Etymol. 1462; Stepl., Nomencl. IL 1191; Nue I. Jatinit. 210. — 17) If. a) løbe sam- » men (om mælk); mæn svulæ latæ mialk varmæ i en urytæ.,. swa at thet ma løpæs vt a eld. Hist. Tdskr. V. 540;; mæn sculw gøræ thiuk mælk oe sætte vp a ginthæ, til thæt ær lupt. sst. V. 541. — b) løbe om kap med: jey er end kempe før oc rorlig, tør løbis med en liort.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚢᚱᛁᛏᛋᛋᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lauritssen (II)