Hvermen

The Old Danish word Hvermen can mean:

• bio. (som forstærkende tillæg ved indrømm. bdo.), skont, om endog; thet hor mæn the waræ teligh tusyndhæ, the fynghæ aldrij ey fullæligæ vnderstandh- eth hans gooth heet, Lucid, 20; thet brenner ey heller, och om hwer men leggher i eld, sst. 52 (den sst. s. 90 givne forkl. passer næppe); drauæs the ey, thothuærman father seer sin søn theræ. sst. 58; thouær men. sst. 56; te ærædøptæ, tee hwer man at te j mangæ modæ faræ villæ, Mandev, Rejse. 10.4; 210.15; thy huer man at tee hafuer føder, ta gan tee toch vnnerlige. sst. 108.12; ty at huerr man. sst. 169.16; the hwærmæn j siorde thessæ thinghe, togh hwærmæn skal jæk æn wihkræwm hæffnd aff edhær, Gl D. Bib, Dom, 15.7 (1550: end- dog... da; Vulgata: licet … tamen); tho hwer mæn han kændhe brødernæ, han war thogh ikke kændh aff them. Gl, D. Bib. 1. Msb. 42s (1550: alligeuel at). På sidste sted står ordet snarere i bet. 2), da det vel er meget hyppigt i Gl. D. Bib., men meget sjældent i angivne bet. og' Vulgata på anf. st. har tamen. — 2) (ved mod- sætt. bdo.) dog, alligevel; tho hwer- men skalt tw ikke igen ledhe myn søn, GL D. Bib, 1. Msb. 24.s (Vulgata: tantum); tho hwermæn skænkerens pro- west glømdhæ sin tolkere. sst. 1. Msb. 40.251550: men; Vulgata: tamen); thy hwermæn han ikke bewaredhe sigh yter- mere meth hænnæ. sst. 1. Msb, 38.2 (Vulgata: attamen); nar han seer før- mere antledhet sannelighe jøæn kommæn ok ey thy bwermen spittalen at haffwe»woxet. sst. 3. Msb. 13.55 (Vulgata: tamen). Ordet er oftere behandlet, se GI.D.Bib. 622-28; Lucid. 89; Molb. Gloss. I. 369—71. Lund 1435—49 og sammenhængen med isl. po at hvåru, æ. d. thot hvaræn (-m), (se Lund) og æ, sv. po at hvaru (se Schlyter: bo og Rydqvist. VI. 200), rigtig er- kendt, men det er sikkert med urette, at Lund anf. st. anser - men forn blot forvanskning i udtalen, og når Brandt anf. st. jævnfører gemmen for gennem (se ovf.), er første form fremkommen ved omsætning, medens her intet er at omsætte. Sammes anden formodning om, at endelsen kunde værs = mænd (i så mænd 0.5. v.), passer aldeles ikke til betydningen. Efter min opfattelse er hvermen = isl. hverju megin 0: på en hver måde, virkelig.Med hensyn til sammentrækningen jvit menlavd (tor meginland) ndf. — Hver sted(s), bio. allevegne; ien qwerm- sten vare so stor, at han rat hwerstet til bymmelen. H. Suso. 78.4; huersteå, vbique. AF. Smith, Hort. synonym. 25. — hwærstetz brænner wærdbev mwneke oc presthæ (1488). GI. køl. Saml, nr. 1586. 19; ropthe ware ondhe gærninghe hwærstædz rætwiisshetsohæffn. sst. 65; een marmorstheens graff, som war hwærstætz prydh. metb een vndherligh feygringh. sst. 100. Smlen. al-, ander-, hegge-, engen- sted(s) ovf. og mange-, nogersted(s) ndf. — Hvarn(ie), bio. = hvermen 2): føræ thenne døth fra mekh, thot hwarn sosom thw vilt, Hell. Kvinder. 14.7 (= Matth. 26.30); thu saddæt, thoc luarnie skulle i see mennisken søn sedende a Gudz høgræ hænde, sst, ' s1525 (= Matth. 26.4; 1524 begge steder: doch.lijgvel). — Hvar(e) (hure), bio. 1) om stedet, hvor; a) spørg: Gud kalledhe Adam ok sagdhe ban- I. nom: Adam! hwar æstw. 1. Msb. 3.9 (GJ. D. Bib.; 1550: huor); hwar ær i nv mijn signet faders børn. De 15 Tegn. f. Dommed. bl. — horeære mw myne kæmper. Bomant. Digto. MI. 541 = hvor, Chr. Pedersen. V. 37.50. — b) henvis.; hwar the ey kunne forwærre gerning i sek, thv at hon ær vpenbarlig godh. H. Suso. 38423; hware som thætte ewangelium vordær predikæt yuer all værilden.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚠᚽᚱᛘᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hvermen (II)