Hi

The Old Danish word Hi can mean:

• 30: hvove lov (hvo) P Syv, IL Y4; bverre hø (9: vende hø). Moth. Sst. indes hvarre som j. form. — h. sås 0: narre, forføre; huerffue eller huerge gaass, circum agere anserem i. 0. hominem stolidum, item venari, sectari anserem i. e. amicam, venerenm,phrasi Latina, quæ avser est in re venerea. Colding, Dict. Herlov.; lverre gås 0: en leg, hvor flere stå bag hverandre og ere gæs og snurre rundt, medens en er ræv. Moth. — 2) forandre; mine pyne skøllæ linæs oc hwærues til sJæde, Well, Kvinder. 30.8; rug hverrer sig til hejre. P. Syv. I. 204. — uvirk: forandre sig; teho som wærwer udh sæaf sin æth, sin eyen æræ gør hav uæth. Brandt. 188.24-9 = gør vdaff s = Rimkr. el: thu byærner so aff ihith slæcth. Hell. Kvinder. 34; huerer, huærer, degenero, ut cum fruges degenerant. Colding, Dict. Herlov.; det hverrer 9: vejret forandrer sig. Motb. — tiithænæ skyndhe til ath lwærwe. GI. D. Bib. 5 Msb. 32.25 (bet. her er noget usikker). — 8) udføre,forrette, forhandle; at i welle wet them vpa wore wegne werffwe for ærende till klerekerieth, riddher- skaffwet och almwen (1477). D. Mag. 3 R. III. 270; Hell. Kvinder. 61.24: wærft tit ærinde. Romant. Diztn MIL 1315 = huerfie. Chr. Peder- sen. V. 90.n; hagde werffuit. sst. V. 15719; verffue. sst. V. 258,1; (1519). D. Mag. IH. 357; hwer bisp eller prest, som wdkaaris, tha skickis han i mennisckers stæd i the ting, som hwerffwis hoess Gwd. Biskopp. Gen-ige sv. u4, and; n.D. Mag. H. 243, 360; for ieg haffuer verffuit mit ærende 1Msb. 24.35 (1550; 1607: vdret: Lu- ther: geworben); (1538). de troligen haffde det verfiuet, som depnem vaar befalet. Hvitf. IV. 281; II 197; verfiu- ede oc anholl de Sundiske at komme oss til ords. sst. IV. 460; hafde hand noget at liverfre, hand det da burde ved sine gesandter lade forhandle, P.e) » Resen, 231. — hwat edher nades sendebud wærfidæ, Dipl. Chr. I. 5;-edher nades sændebudh worffue til oss. sst. (norsk). — 4) erhverve, for- hverve; wærmer uogbor bus? hær an mod, Geh. Ark. Årsb. IL. 8; (1469). D. Mag. III 207; Rørdam, Kbhvns. Kirker o. Klostre. till. 67; at the skulle wærfine oc afflæ thech myne vtwalde weners simle. Khist. Saml so V. 444; Grundtv., Folkev. I. 12915: selff huerffue det. synderlige aff kongens naade. Hvitf. IV. 115 (= forwerfue. Suhm, Dmhist. XIV. 619); som vaabenet er erlige oc adelige huerffued. Lyschand. X; huerffuer eller huerger, acquiro. Colding, Dict. Herlov.; ved skalder-konst jeg aldrig krone til arfve kunde hverfve. Hexnem. 14"; bedre at drikke vin og hverve end vand og forderve. P. Syv. I. 131. — 5) i nuv. bet; dyden værver i ulle lande, og den, hende effterstaar, hær krands ævindelig. Kingo, Lispr. o. J. Birkerod. 117. Smlgn, isl. hverfa (der efter bet. bøjes efter stærk o. svag bøjn.); Ihre, Gloss. I. 944-46; Seb. uw L.: werven og forverve ovf. samt omhverve ndf. Med bensyn til bortfaldet af h. jvfr. Rydqvist. IV. 439.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hi (I)
• Hi (II)
• Hi (IV)