Gerner

Old Danish Dictionary - gerner

Meaning of Old Danish word "Gerner", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Gerner can mean:

  • Hesiodus. 195. — put. tm. gang- ende 0: omvankende, tigger; han giorde alle thenom till gangende stae- karle, som trode paa Christum. P.Eliesen. 219; the »chulle wære dan- ute modt gem oe »mugende. set. 197, 451, 452, 469: kunne i se gest oc gangende HL gøle Iiemms vår ser huss. Pallad., Visitatsb. 57.103 plejede helder at stoye i by, met gest oe gangend gøre kundskab ny. Hege- lund, Svsanna. 38"; at tage mod gæst og gangende 0: holde obet her- berg. P. Syv. IL. 288. Smlyn. isl. gangande, gongumadr, gongukona. — 2) foregå, ske; hannom och hanss systher vor gangen oc giordt sysk- endeskitfte emellem paa same gotzs (1541). Rosenv., GL.D. I. 64; epther ithend contracts liudelsse, som thennom emellom gangen er (1575). sst. III. 277; huad contract dennem oc greffue Otto imellem vasr gangen oc giord. Lyschand. 663; huad forbund som var gangen disse riger imellem. P. Resen. 66. — 3) påtage sig, ud- føre; ganger hunn éedemn. Rosenv., GI. L. V. 540; (om de) hafde saa skillige ganget thett marekeskiell (1590). Rosenv., GI. D. IV. 195. Smlyn. Schlyter: ganga 6) og ride markeskæl ndf. u. ride. — 4) g. ad o: a) tage fat på, bære sig ad med; sagen haffge i ret gangen ad, diss er jeg slad. Hegelund, Sv- sauna. 57. — b) påkomme, til- støde: om dem ginge fattigdom at. Pallad., Visitatsb. 1150; den quinde er vel at hielpe, om hende sogaar nød at. sst. 1140. — e) gå til, slippe op; vor fetalie ganger fast ad, besynderligt øl, saa at vi meste parten have drukket vand (1597). Pal.-Miiller, Grevens Feide, II. 399. Smlgn. Fritzner. 831: ganga at og adgå ovf. — 5) g. efter 9: a) efterstræbe, stræbe eftør; gack 'effter ingen mandz ære oc ryete, P. Eliesen. 21, 117; huor met hand gaar oss effter, at hand vil forføre oss. Tidemand, Sjæl. Urtegd. q3; ve mig, at ieg skal bo iblant saa mange, som stedse efter min skade gange. Psalmedigtn. I. 162a; dog bleff der icke større venskaff aff, end huer gick efiter andens liff. Tvitf. IL. 155. — b) overhænge, plage (med bøn- ner); kong Suend lod sig icke nøye met dette ene taag, som hertug Hen- riek. halfde gjort pad hans vegne, men gick hannem. saa lenge effter, at hand anden gang maatte lade hannem ind- føre met deris skib vdi Fyn. Vedel, Saxo. 343. Se også u. bagben. Smlgn. eftergå og Sch. u. L.: usgån; ht. nachgehen. — 6) g. forbi o: und- lade; foraærsugis wij (endog wij thet ellers sierne haffde gaaitt forbi) eder om en muelig hielp at lade besøge (1608). Kbhvrs. Dipl. V. 19. Smlgn. sv. forbigå. — 7) g. forover 0: a) overgå, have fortrin for; vdivhuilcken leiglighed vi see creatureno os langt at gaa for ofluer. H. H. Skonning, Hed. Philos. 888. — b) forlade; at gåe en ven forover i sin nød. Moth. Se forover. — 8) g. hen 2: gå an, være tilstrækkelig god; ieg taler nw icke om mig self, som endnu er vjt fra at være et menuiske, der nogenledis kunde gam hen, en sider at jeg skulde være fuld-» kommen. B. Tott. II. 109. Smlgn. t. hingehen. — 9) gå igen 2: tabe sin kraft, blive dovent (om øl og lign.) Moth. — 10) gangen igennem 9: øvet, forhærdet? de sutlere, hand haver grebet, som ere gangne igien- nem og os vore penge vilde af be- svie (1567). n. D. Mag. VI. 220; hand or gåen igennem med så mangt et skelmstykke. Moth, Smlgn.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᚱᚿᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
ht.
højtysk.
isl.
islandsk.
n.
norsk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
tm.
tillagsmåde (participium).

Back