Gerner

Old Danish Dictionary - gerner

Meaning of Old Danish word "Gerner", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Gerner can mean:

Hesiodus. 3. — Å Kønnet er i det hele vaklende i de ;/ nord. sprog til dels efter bet.; jvi/ Rydqvist. III. 293; Akademiets ) Ordlista. — flt,; thett skall i lige / maade saa holdis med alle hyens / maarde, grunder och eyendom (1561). o Kbhvns. Dipl. IL 406; føre skib- … ene offuer disse store grunder. Vedel, / $8x0. 458 — dorsum maris, grunder, ) jueker, Colding. Eryær) 330) / staar torfærlig slag pas de Abrolh grinder. Hexaem. 97; der maa Ll, Debes, Færoa reserata 35. igrun/ Smlgn. afgrund. — 2) af g. o: fra / grunden af; sallit er vdj sonder och / (1628). Tauber, Sorv Akademi. dué Vi gaurden af sin situation er tem- ; melig fast og af grund med 31/» alenÅ tykke mure rundt om vel forpalisadere/ (1678). D. Mag. IV. 149. Begge ? muret, — 3) i grund(en) 0: a) til / jurden, i stykker; nedslar i grund / alle de stæder. 5 Msb. 12. (1850; / 1607: i skulle aldelis adelegge); han 7 Ranch. 218; Psalmedigtn. I. 261b; da maa allermandt meth sine andre / unbo slan same offm neder y grunden Isom suar storm oc støffregn slar korn i grunden. Lysehand. 272. — b) til grunde, aldeles, thett at wiille met suerdtt oc blodstørtning neder- leute oc i grunden fordellige (1546). é Khist. Saml. V. 84: hvor man er é for mevit rund, gaar gods ov penge Å art i grund. Ranch. 335; vil slage F fleket med pestelentse oe slet isvlgrunden ode dennem. Jersin, Via J vitæ. y12%; Psalmedigtn. I. 317D; everto, øder oe forderffuer i grund. folding, Etymol. 1421; under- tiden oc forstyrres (en oprørsk by) til yderste undergang, sleifes, øde- lægges oc vendes op oc ned paa i grund. Comenius, Opladne Dør, $ 719: den af ilden er i grund lagt øde. Bording, II. 39; Holb. Helte hist. (v. Liebenb.) IL. 39 — der han forstod den sag i grund. Psalme- digtn. I. 58h; en fransk avteur, derr. mi grund havde udstuderet theatret. kl. grund og grunn; Aasen: grunn; | Holb.. Epistl. (v. Bruun) V. 9. Smign. sv. i grund. -- 4) gå på g. 9: slippe op, gå til grunde; ind- til deris fetalie sick fast paa grunde, saa de haffde saa gaat som aldelis intet at lortære. Vedel, Saxo. 185; vor prouiant gaar noget paa srunde met vss. sst. 370; saae, at det keys- evlige somune dfek Aus pe rune.o- » Lyschand. 426; strax dag sanger paa grund, om næring vanker hun være magnet udi saadanne grunder. | vide. Hexsem. 28. — 6) til u. =d. hj; han slo sandhed til grunde, Dan. Sa: (1500: 1607: den skal nedkaste sandhed til jorden; Luther: var opført aff grunden toe lofft høy zu boden); met løgn oe squalder gior umag at fordømme til grunde hans sag. Psalmedigtn. 1. 482; straf og hevn af himmelen slas fiendens magtt wtil grunde. Bording. I. 61b; du fem usleyer iikst, til grunde skiodst du steder betegner af g. nærmest srund- | trende. sst. IL 69; I. 134. — 6) grums; smør haffuer ieg hen ved ? pund, men det er møvit fuld aft grund. D. Saml. VI. 198.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᚱᚿᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.: enkelttal (singularis).

g.: grad (gradus).

n.: norsk.

sv.: svensk.

t.: tysk.

æ.: ældre.