Forbede

The Old Danish word Forbede can mean:

• go.
• 1) bede, indbyde, stævne; bønder oc menige almue, som then dag till tynge forsamlede oc for- bedne wore (1497). n. D. Mag. V.149; som hiid vaare forbedede til fore møde. Hvitf. VI 16. Smlgn. Sch. u. L.: vorbeden. —
• 2) bede for, forsvare; Jesu Christ, forbed oss hoss din fader vist. Arrebo. II. 28; — tilbielpe med koningen at forbede oc til rette for- suare alle encker, faderløse børn (1547). Rosenv., G1. L. IV. 215; paa thet hanndt thermett motte forbede och forsvare hanns suends ere (1558). Rosenv., GI. D. IL. 288; om ssider kandtt hun (o: viben) icke forbede then tue, hun haffuer wdj synn rede. Kortvending. v. 2713; de Lyne- borgers magt staae ferdig og til rede, vil sine grændser med bevæbned baand forbede. Bording. II. 278. —
• 3) forestå, udrette; duelige och siø- farende carlle, som kunde werre tien- lige och duelige dieris forordnede tievniste adt forbede och forrestaa (1606). Hiubertz, Aktstk. om År- hus. II. 9. —
• 4) bede om tilgiv- else; om tw haffuer icke tilgiffwet them, som tegh bhaffwer forbedeth. Mod. confit. 5; forbedhe alle the, som thu haffuer giorth imodh (1510). n. D. Mag. II. 338; forbade de han- nem alle, ath de hagde før giort han- nem emod. Chr. Pedersen. V. 800.56; 205.55; 280.5; Malmøb. 87; ville deicke før forlade, end mand falder paa knæ faar dem oc forbeder dem. Tide- mand, Post. II. 73; Vedel, Saxo. 533; maatte quindfolek 6c piger oc andre mends personer met knæfald ydmygeligen forbede hans maiests. be- falningsmend. Hvitf. VIII. 100; Ly- schand. 861; (1648). Rosenv., Gl. L. IV. 215 = Chr. V. D. L. 2-9-20; til jorde har jeg giort min rede, dog vilde jeg ham først forbede. Dr. Hielp- eløs. 58. — 5) afbede, bede om tilgivelse for; han beddre imodh fox"t quinne oc siden forbedet aft her Otte met gode mend (1460). Barner, Fam. Rosenkrantz. I dipl. 108; huis hand udi saa maade haffde sig forset, ville hand hannom igenn aff forbede (1578). Rosenv., GI. D. III. 221; om han ikke i samme mester- kost lod ilde med Else Mule, og om han ikke siden forbad det (1596). D. Mag. IL: 803. — 6) ved bon stille, afvende; gick hun aff slaattet hannem imod, oc hannem met liftige ord hilset oc forbad hans vrede. Hvitf. III. 581. — 7) ønske ondt over; huem vijs oc fornuftig er, Joffuer dig ingenlunde, men snarer forbeder oc bander din ankomst. H.H. Sk onning, Hed. Philos. 882; Moth. Smlgn. isl. fyrirbén. — 8) forbyde; hans nadæ hagde wæreth po alle Jantzstingh och forbeth at gribæ nogher, bastæ sler binde (1468). Rosen, Gl. D. . Jvir, den i kongebreve alm, Lnenstiling: thi bede og byde vil Smign. Sch. u. L.: vorbeden. Egen- lg ere to forskællige go. «forbedes og »forbéde«, jvfr. t. ver- og vorbeten(— ditten), se også Sch. u. L.: vor- hidden —, sømmensmæltede. Det u. bet. 9) af Kortvending anf. sted vier således, at udtalon også i demne bet. har været forbéde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛒᚽᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Forbede (II)