For

Old Danish Dictionary - for

Meaning of Old Danish word "For", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word For can mean:

  • fho.
  • 1) foran; gaarden faar Herrens huus. 2. Kr. 23.5 (1550, 1647). —
  • 2) fremfor; Ynguar wor wmildest for alle hans brøther. n. D, Mag. V. 174; den samme skulde haffue adels ret faar andre æris oc affholdis. Herm. Weigere. 5; Vedel, Saxo. fort. 31; huad nyttigt oc gafinligt er, skal gaa for, hues børligt oc hørligt er. Hvitf. THI. 288; de skulle dennem !'for andre bekomme for billig feste (1643). Rosenv., G1. L. IV. 891; huem der stundet effter ære oc rijg- dom at erlange, den fick for alting inet alvorlighed at søge der effter. H. II. Skonning, Hed. Philos. 590. —
  • 3) før; igængiff hannom thet for osolens nedhergongh. Gl. D. Bib. 2. Msb. 22.z6; the thre neste dage for paaskedag (1551). Rosenv., G1. L. IV, 237; naagen kong, som haffuer værit faar eders naade. Herm. Weig- ere. fort. 5; faar fødzelen, i fødselen oc effter fødzelen. Tidemand, Sjæl. Urteg. s8; wdi denne morgen for predicken uaar den tydske Chanseliist Philip huoss mig. Chr. IV. Breve. I. 389; saa længe lercken hun siunger for kyndelsmesse, saa Jænge tier hun efter. P. Syv. I. 8. Smlgn. Holb., Mindre poet. Skr. v. Liebenb. 812. —
  • 4) for ... siden; Plautus for mange aar det sagde ret. Ranch. 17; det, som er skeed for mange aar, synlig det oc for øyen staar. sst. 29; i fordum hen, for langen tid. Ly- sehand, Calmarnske Triumph. 22. — 5) mod (ved hkimmelhjørner); han ær fød for norden i werden. Ro- mant. Digtn. III. 32.4 = nør. Chr. Pedersen. V. 23.27; her stannder itt hus for østenn y wor gaardt. Grundtv., Folkev. 1. 584; for østen stuod thenå feesk y fluod, for westenn staar di fuoller y stuod. sst. I. 244a. — for norden 0: nord for; der stander et huss for norden vor gaard. Grundtv., Folkev. I. 59b; hun bode for norden field. sst. I. 2662. Smlgn. isl. fyrir nordan. — 6) fra, ud af; tencke vwij daarlige noghen gierning wære giortt aff wor wiissdom eller magtt, tha scall samme tancke slass for hoffuedett mett sancti Pauli ord. P. Eliesen. 862; her Alguod dreff for sadelbue. Grundtv., Folkev. IL 21 b, se også u. bord. — 7) ud for 9: ud i; tog hand det blodige hoffuit, kaste det vå for sund. Grundtv., Folkev. I. 492 = udi, sst. I. 45b; saa sprangh hand ud for bølgen blaa. sst. II. 35b. — 8) være andet for o: være en anden (én anderledes); er det icke andetfor en mand, mod mig i striden skal gaa. Grundtv., Folkev. I. 172; er thett icke anditt for een mand, thend stuore saudenn gaar fra. sst. IIL 579D. — 9) i udråb; for dog at skæbnensaa sælsom er skifft! Kingo, Sjungek. IL. 182. Jvfr. Aasen: for 3). Swlgn.gså dør,” port.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

fho.
forholdsord (præpositio).
g.
grad (gradus).
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).
n.
norsk.
isl.
islandsk.
nt.
nedertysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑