En

The Old Danish word En can mean:

• talo. og to. 1) en; ik.: hwært vaaar at cent sinne skal, holdes hoff i righæt. Geh. Ark. Årsb. Il. 7. Smlgn. dip. — 2) eneste; the konæ, som grædher syth enæ barn. Romant. Digtn. MIL 67.9 — eniste. Chr. Pe- dersen. V. 46.9; det var min eene sen. Holb., Mindre poet. Skr. v. Liebenb. 193. Smlun. not. sst. 416. — 3) (e) for enso: endelig, særlig; ther som han sculle eforeens ombære ett, tha kundhe han bedre ombære tegnett end ordet. Tavsen. 141; ey handt then (9: bøden) annamme vill, men vill y forens haffue: halssen aff hannom (1538). Rosenv., GI, D. H.-84; om din næste dig icke behoff haffner eller du icke forens hannem beplictig est. H. Smid, Lægeb. IV. ad. Smlgn. e ovf. og isl. fyrir eins. — 4) over ene; vorde 0. e. 9: blive enige om; eræ wi endrechtlech meth henne yuer ene wurthen (1387). Molb.o. Peters. 12 (= offuer ens. Hvitf,IV. 46); Pæther Hook ok Jens Michz elssøn swo ower enæ wordhen ær (1406). sst. 265; koning Erik dey- thinget oc over enæ ær wordhen meth prowest ok capittell (1416). Kbhvns. Dipl. I. 141; ower enæ wordæ met een endræktighheet. N, D. Mag. V. 168; skwile alle broder til sammen kommen oc worde ower ene om ther segelatze. Suhm, Saml. I. 2. 51; worte the saa ower jenne, ath the wilde jet bwdh bort sende. Romant. Digtn. II. 89. Smlgn. gl. n. verda yfir eina, se Fritzner. 822; gl. sv. ivir'eno koma, se Schlyter: en. -- over ens a) blive, vorde 0. c. = b. v, 0. enes wy ære swo. ouer- ens wordne meth ryghens radh, at wy schule holde thesse eftterscrefine ar- ticle. Dipl. Chr. I. 1; skulle werd- enne tage aff then menighe fremmede mand, efftersom the kunne bliffte offuerents om. Rosenv., G1. L. IV. 122; hui bleffue i offuer enss at friste den helligand. Ap. Gj. 5.9 (Chr. Pe- dersen; 1550: samdrectige.) — 3) komme 0. €. 9: stemme over ens; komme de romske pafiuer ens met Manicheo. Pallad., S. Ped. Skib. p2; Vedel, Saxo. 388; om de 0:rslerne) icke kom offuer eens, skulle intet den dag faaretagis. Hvitf. 1. b8'; de lærde komme tidt saa over eens i meening, som almanak-skriv- erne i vejrliget. P. Syv. I. 259; deris vidnesbyrd ey kommer over eens. E. Naur. gå. — over et; komme, stemme 0. e. = komme over ens; deris vidnisbyrd komme icke offer it. Mark. 14.56 (1550, 1607; 1647: ofv- ereens); Jesu Christi tolff apostle komme met huer andre offuer it Tidemand, Sjælens Urtegd. då; visen kommer icke aldelis offuer it met historien. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 20. — saa at baade lands low oc band stemmede offuer it met huer andre. Vedel, Saxo. 436, 388; quadro, stemme oftuer it. Col- ding, Etymol. 1029; Steph. No- mene], II. 1161. — 5) til ens; blive, vorde, være t. e. 9: b., v., v. enig; som the tha ther om til eens wordhe (1436). Geh. Ark. Årsb..36;(1446). sst. V. 62; hwor to aff eder bliffue til enss om nogen ting. Matth. 18.19 (Chr. Pedersen; 1550: enss); de Yaare til ens, at de vilde komme. Job. 2.1 (1550; 1607: eens.); (1545). D. Mag. J. 348; (1847). Rosenv., Gl. L. IV. 214; conspirere oc til ens vasre at kære paa hannem. Herm. Weigere. 139; (1560). Rosenv., G1. D. JL. 285; (1576). D: Saml. V. 140; (1578). n. D. Mag. I. 47; bleffue de til ens at fordriffue kong Christoffer. Hvitf. XII. 324. Smlgn. ens. — 6) sto. de ene ... de andre 9: nogle ….. andre, disse ... hine; begge slags dyder ere ljge gode, enddog de ene hafve kun en jefn plan for sig, de andre en vanskelig. B. Tott. III. 136; de ene kunne nyde de andro ondt-eller godt ad. P. Syv. I 18; om mynstring skulde holdes og liste skulde giores over de eene saavel som over de andre. Holb., Epistler (v. Bruun). V. 163. Skønt isl. einir bruges på Jignende måde, jvfr. også Rydqvist. Il 515, er denne anvend- else af ordet måske snarest optagen efter Latin el. Tysk. Smlgn. jen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• En (I)
• En (II)