Død

Old Danish Dictionary - død

Meaning of Old Danish word "Død", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Død can mean:

to; blive (vorde) død 0: do; tijl jeg bleff dødh aff alders qwijd. Rimkr. . ad"; Mandev. Rejse. 16.4; 114.65 (1518). Suhm, Ny Saml. IL 2. 138; Chr. Pedersen. V. 443.12; han (: Erik Ejegod) och hans årotning bleffwe baade døde vdi Cipern, Berm, Weigere. fort. 3; (1549). n. D. Mag. I. 92; saa skiødt hanndtt i Suend Christennsens bug, saa handtt samme stund bleff død (1592). Rosenv., G1. D. IV. 324; kong Gøstis moder oc en hans søster blefrue døde ber i Danmarck aff pestilentze. Hvitf. VIL 79; Lyscehand. 109; hængde ham paa korsens træ, hvor hand blev død. Kingo, Psalmeb. 652; nu skal du bier rycte, du maa vel ellers frycte, de for dig blifiver død. Gerner, He- siodus. 161. — er dett udenrigens mandtt, som slaagen bleff eller wordir død. D. Mag. 3. R. I. 188. Udtrykket forekommer både oftere på runestene og endnu i landskabsmålene, jvfr. Thoxsen,Dsk. Runemindesmærk- er. I. 108, 154;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚯᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.