Både

The Old Danish word Både can mean:

• 1) sto. begge; wy hade oss bode besoreth saa. Rimkr.bY'; Hell. Kvinder. 69.13; bodhe Lothz detter. Gl. 'D. Bib. I. Msb. 19.36; bodhe ællær bægghe stolpæ. sst. 2. Msb. 12.7; Blantzeflor oc then iomfrw baade, the wore baade eene at raade. Ho- mant. Digtn. II. 328; Dipl. Chr. I. 19; (1503). D. Mag. VI. 16; (1602). sst. IL 31; hand oplod baade sine hender. Chr. Pedersen. I. 135. (paa begge sider. sst. 1. 365); Lud. de sto. Kanuto. v. 951; stynge thennom baade øgne utt (1537). Rosenv., G1. L. IV. 188; (1549). Rosenv., G1. D. I. 112; lade den henge til baade side. Herm. Weigere. 9 ir.;, Grundtv., Folkev, I. 42; Vedel,Saxo. 97; at naade og retfærdighed; i velmagt bleve baade. Kingo, Psal- meb. 63; hunden og haren løbe velbaade. P.Syv. I. 111. Smlgo. Lund: jbathæ. —
• 2) bio. ligeledes? hand var steffnit aff Niels Jespersen, for hand skulle haflue vidt magt dempt fort herritzfogidtz dom, och begierrede, att for Niels Jespersen ville baade samme hans dom Jade fremkomme (1575). Rosenv., G1. D. III. 257. Smlgn. Fritzner. 818: bædi (især det sidste exempel). Bål. no. fk.; gick Toørkel tijl then bool. Rimkr. hv; Brannek hamnd brinder y boelen saa rød. Grundtv., Folkev. III. 468b; 111b; lod band dennem kaste paa en baal oc om- komme. Helvad, Histor. sacrar. encolpod. qqqq3; it baal. sst. sssss 1'; 0000. 4; som saae den baal op- tende. B. Tott. II. 188; hielpe til at tænde baalen. Hexeri og bl. Alarm A.4. S. 7. Både isl. bål og ags. bæl ik.; ligeledes hos Højsgaard, Gram. $ 77å.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Både (III)
• Både (IV)
• Både (V)