Yverkjape

The Old Danish word Yverkjape can mean:

• »0. overkæbe; lodh thæn drage vp sin mwn oc lod hans sner kiape yuer henne houith. Hell. Kvinder. 39 Overkæbe åndes hverken i Coldings el. de nærmest Hud. Jat.-dske ordb.; heller ikke i V. S. 0. el. Molb. 0,, hvorimod nederkæbe forekommer, se ovf. Smlgn. ist. ;kjaptr.Overkjotrte)l, no. overklædning; legger sin offæerkjortel aff sig. Tide- mand, Post. I. 115; j offmerkiortil aff klede. Kbhvns, Dipl I 441; bispens offuerkiortel bleff sønderreffuet. Hvitf., Bspkr. e3; der kom en gam- wel mand op, hand vaar ve klædt i en offner kiortel. 1 Sam. 28.14 (1807,1647); 225 (1807, 1647); Wolf, Eu- comion. 293 (se ovt. IL S21b.:4); — offver-tog, ofver-kiol, amiculum. Comenius, Orbis pict. 139-90. Smlgn. isl. viirkyrtill samt k(jjortelovf. Overklikke, vo». tils»le. Moth. Smlgu, klikke 1) ovt.Øverklyve,go. stige over, klatre over; travscendo, offuerstiger, offuer- klyffuer, Colding, Etymol. 1113; »Steph., Nomencl. IL. 1389; Nucl. lativit. 1581. Sml. klyve ovt Overklæde, no. — overkjortel; ami- culum, et overklæde, Nucl. latinit. 25; Werner, Clavis. I. 200. Smlgn. isl. yfirklædi samt klæde 2) ovt, Øverkomme, go. 1) komme over; engen rytther tha kwnde offter komme 11531). n. D. Mag. VL 113; der han var overkommen, sendte Øelænderne hemmeligen bud (1611). sst. IL 39; trengde hand sig først offuer aaen oe stride imod tiendernis mact, indtil kong Suend offer kom. Vedel, Saxo. 318; det stride baltbisk. haf Jeg nys smukt overkom. Bording. [. 27. — i overført bet. komme igennem, kom- mo oven på; wi skulle aleniste vocte oss, at wi icke lade oss tycke, at wi er aldelis offuerkomne. Tidemand, » Post. 1.95". — 2) træffe, finde; (1530). n.D. Mag. UL 180; ehwo then- nm offwerkomme kand, schulle baffwe frii magt till att henge thepnum uti thet første tree, hand offwerkommer (1537). Rosenv. G1.L.TV. 158; ihiel- sloge alle dem, som toge til veriv paa muren, oc andre, som de ellers otter komme. ?. Makk. 10.17; naar han kunde offuerkomme naagen domuiere, som sig bolde ladet forføre met skenck. oc saffte. Herm.Weigere. 90"; sloge ihiel alt, hves mandkivn de overkomme.- Vedel, Sv. Tiuvesk. 192; (1590). Rosenv., G1, D. IV. 204; affterkomme de wforuarendis en bisp. Hvitf. L 88; dem lod hand røfue oc dræbe, huor hand dem ofuerkom. Sn. Sturles»u v. P. Claussøn. 416; naar mand den- nem udi deris rede oe skiul offver- kommer. Wolff, Diarium. IL. 250. — 3) ramme, træffe, komme over; ladt thenoi. ofluerkomme thz bulder, vsom er wiorseet. Ps. 35.1 (Fr. Vur- mords.); Psalmedigtu. I. 30,784; der Ihesus uw viste alt det, hannem skulde offuerkomme. Job. 13.4 (1950, 1647; Chr. Pedersen: skulle skee); Pallad., Visitatsb, 72.13 att leg saa stoere mig offuerkomne vlyeker haffuer kuodt offuerlefue. Jammersm. 3; et forfærdeligt troldoms væsen, som byen var overkommen. Beretn. omBesættelse. 39; de skader, som en og anden af skivdeslushed eller slaus- maal kand overkomme, skal barber- eren og curere. Skibsart. for Grou- land, %/e 1723. kap. 13. art. 1. — 4) overfalde; lod Philippus sig ansee at ville giøre fred med dennem oc vhetenckt offuerkomme ve forraske Gotherne. Ly - schand, 72. — 5) overvinde, øver vælde; om Gud tek the æræ aan, at;othu mot thom. owerkomme mæt thin krafit oc mæt thin frommæ. Romant. Digtm. II 254; thi vilde iech mik helder upgiliue yoir kommen man, æn iech mo leue. sst, II. 278 (= won- nen. sst. L 134); att thet samme slott aff fjendherne icke tages, offuerkom- mes (1925). n. D. Mag, V. 93; huor met wi kunde offuerkomme hannem,; at wi kunde binde oc tuinge hannem.Dom. 18.; (1550; 1607: bliffue han- nem mectig); — 0. med rette o: ved retten ta nødt til? han skwlde slighæ greueus ord til br. Krik Krume- dike och uil fleræ, som fredheu baftæ brudet, y hwordan made han thwm ofmatte meth rætve yuer commæ (1409n. D. Mag. VI 16 (jfr. winnæ metb rættæ. s81.); — tm.overvældet, med- tagen; stillede hand sig, som hand halfde veret træt oc offuerkommen aff megen drick. Vedel, Saxo. 286; tinde deris husfrne saare bedrøffued oe nogit nær offterkommen. Hegelund, Sv-sanna. 18"; det ord alderdom betydervel en træt alder, men icke den, somer gandske ofverkommen oc u-for- : muesom, B. Tott, [IL Sd; svldateskeformedelst samme haarde vær ov js-ning var ofvorkommen. D313. Smign. isl. yirkoma. — 6) be- mægtige sig, Fa; o% ieg kand vffterkomme meget gods oc stor rig- dom. Huberinus, Om Guds Vrede. 38; at ieg kand sla rigdom vader meg oe offuerkomme min nestes gosst.; potior, hekommer, overkommer. Nuel latinit. 1330, 1355 (u. as sequor); Werner, Clavis. IV. 586; 1. 305: overkomme penge og gods, geld und gitter iberkommen, v. Aphelen,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛦᚠᚽᚱᚴᛁᛆᛕᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.