Ydmygt

The Old Danish word Ydmygt can mean:

• no. tis! 2udmykt) = ydmygdighed; tackede thøm for theris ydmykt. RD III. 612, 813 (= ydmyghed. CP V. 62s, 87); følgh myn ødhmyukt. Evg 65; ødmyukten wiwragher høghfærdhen. sst. 195.Øe, go. løbe om. M. Jf oe 1).Øftere, bio., se ovf. III. 28f bu1 (for offtære 1. 0.). Øg, no.
• 1) (isl eykr) trækdyr, trækhest; haffæ forgiort øogh oc wagn (1499). GhA V. 84; PL'"% I. ur 551, 1191 (ovf. IX. 713232, 510bm, begge st. — ] iumentum); fuglene wet sin slækt ok øgher j sin slækt. 1 Msb 620 (ÆB; Vulg: de jumentis); — dyren ok øghen. sst. 81 (1550: alt gueg; Vulg: omniam jomentorum); — +taledhe af oghænne ok fglene. ] Kg 488 (ÆB; 1550: fæ; Vulg: de ju- mentis). — som samlingsnavn kvæg; af mænæskæne wt til øgheth. 2 Msb 92 (ÆB; Vulg: usque ad jumentum); cen myn garth met øgh oc holtz kom (1442). DD 4; een gardh och to kiøør ål øogh (1424). sst. 36. JF sst. 173b; i de her anf. st. står o. dog ikke kol- lektivt s15, 16, 42, men med kdo.:eth. —
• 2) (n øyk(ja)) hoppe; 1408) DoB 344 (ovf, Il. 257b18); 20 wille øgh oc en graa hest met, oc 6 føller (1492). DM V. 215; (1528). NAM V. 10 (ovf. IV. 142287); 7 hesthe, en gra fole, 4 øgh (1525). KhS I. 461; Jes Sir 3317 (ovf. II. 58bss); 6 og och enn hest (1564). Rsv IIL. 19; IV. 166; Weber, Saml I. 95 (ovf. IV. 506bsø); tager hans heste eller øg fra hannem. DL 6-15-19 (= takær hans øk. JL II. 76). Jf: eqva, hoppe, defugiunt proprietatem homines ele-gantes reddendis obscænis; honore præfato øg. MP 236; Etym 363. Jf MbD; også alm. på Kbhvos amt. —
• 3) handyr; qwymnæ skal ikke woder- ligghæ ogh. ÆB 3 Msb 182 (Vulg: jumento). Jf asen-, føl-, hilde- (IX. 202b29), kød-, plog-, skov-, slud-, stod-, udgangsøg. - Øgebrænde, no. = horsebrænde; ett øge brænne (1588). Kall Rasmussen, Musse Herred 146.2 — Øgeleje, no. leje (afgift) af en hoppe; hæste oc øge leige. Bernts II. 116 (fra Færøerne). — Økanøt, no. (æsv Sknåte) trækstud; si mo- ritur alicujus fratris jomentum dictum økanøt, quilibet fratrum juvat eum vno die cum vno økanet. Nyrop, Skråer I. 104. Jf koned. — Øgride, no. (æn eykreidi) seletøj; hvgger mand og for plobg eller spilder øgride eller3 ploug redskab. ChrIV L landslejeb k 15. Vistnok kun n. Ordet er af M (jf MDD) og i VSO. misforståt som et forspand for en plov. Jf ørserede. — Øgeskralde, no. skralde til at skræmme Jøsgående heste med; oge-skralde, crepitaculum. ComO 303. Skralde vist sent fremkommet; i NL 210, 216 (u. crepitaculum, erotalum, men ikke i Etym u. tilsv. 0.); v Aph I. 606€. — JF horseskrække. — Øge- trætte, no. strid om ot og; en ogo- tretthe, som hans broder kom uti for ett og (1552). Rev J. 201 (jf ovf. TIL. 654b29). Øge, go. (isl auka) forøge, for- større, lægge til; thesse articule at minske eller økiæ. Ancb II. 545 (if fsv Gkia); — swo oktæ han hwær dagh, til han hauthæ ællowæ slawet. 0 NAM V. 171; — jæk skal øghæ okmonghefoldh gøræ hannom. 1 Msb 1720 (ÆB; 1550: formere); (1464). DM II. 11; HM 93; VIS 5; øgte oc formerede kiøbstederne. Lysch 289; ald kierlig- hed at øge. KPs 275; LyschG a3" (ovf. III. 848a2 = øge. udg 1726 4, mulig trykfejl). — ø. køb o: sælge til højestbydende; suctionor, at øge køb. CPV. — oa. sig (sv 6ka sig) o: voxe, tiltage; huor ont sig altid øger. Lyndsay 6; — rormerekte den s. herre cantzeler siugdommen at for- øge sig. Medelfar, Lpr o Chr Friis ed". — If. (sv åkas) = 0. sig; mange fund oc synd øgis blandt folkit. Rsv% V. 127; hans sorg øctes i meer oc meer. RD IX, 295 (if ovf. Il. 42524); HS 3118-19; DC 107; alle hellige mæntz glæde hwn ogthes (1497). Thottske Saml nr 553 (49) 121%; påa det Guds tienuiste maa øgis. Hvf VIII. 168.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛦᚦᛘᛦᚵᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.