Yderst

Old Danish Dictionary - yderst

Meaning of Old Danish word "Yderst", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Yderst can mean:

  • to. (æn starstr)
  • 1) i muv. bet.; ÆDB 2 Msd 2610 (ovf. IV. 543626). m højeste; NMP I. 122 (ovf. IIL 285bs); den yderste pendingh som hans jord kunde renthe. CP V. 4798; hand skal straffis paa yderste formue. DL 3-16-162. — sidste; the, thær liggiæ i ther ytærstæ timæ. BIY. 149; ynde Heliodoro Jiffuit, som nu Jaa i det yderste aandefong. 2 Makk 391 (1550, 1647); hand giffue mig til yderste aandedregt en stadige tro. VAPb eg; — din høflighed jeg stedse prise vil til yderst aandedregt. Ped Pårs b 1, $ 9 (Liebenb. udg 49). — Som nv, sidste tid, dødsleje; Matt 124 (1524, ovf. IV. 918b48); lerer oss att forsee wore til det beste, bode wiiliffue, oc helst paa wort yderste. TH 46; — Rch 10 (ovf. IV. 54309), —.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛦᚦᚽᚱᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

to.
tillægsord (adjectivum).
et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
t.
tysk.
æ.
ældre.

Back