Vrsfæjge

The Old Danish word Vrsfæjge can mean:

• go. (isl reka, æsv vrafæjka)
• 1) drive, jage; thæt wrakær sten af blæthræ. HB 118; gør skæræ ogln oc wrækær burt etær. HH 136; HS 18518 (ovf. III. 784bu); — tm.;so kastet på land, strandet; buor- ledis de tømde s. Peders skib vdi Rom, der det bleff vraget der hoss dem. PISk 16. — stoppe; guld, som hand monne før ned i sig vrage. Lyndsay $2"-83. —
• 2) vrage, forskyde; ] 199Jeffwendi stheen, som war wregheth aff menneske, mæn vtwaldh aff Gudh. GkS 23-24; hvo vræger det uhrgamle ordsprog. Nysted 3; — regnes the ødmiwgh vraghen oc forsmæligh. HS 1720 (jf is! rekinn); dersom nogen be- findis at vrage den mynt, som kongen haver ladit mynte. DL 5-3-39; Fdg 5/5 1688 (ovf. IV. 91b47). — v. bort i samme bet.; HS 105 (ovf. IV. 663ber = ] ne abjicias. udg 1724 16). —
• 3) dadle, skælde ud, forekaste; gik han til P oc vræctæ henne oc sagde, at hun var cristen. HKv 7022; GXS 71 (ovt. IIL. 868b3); hand vægede ham, at hand var en verdslig, ustuderet. DV II 138; — vråge. M. Jf isl hrekja. —
• 4) undersøge (hvorvidt noget er antageligt (ufordærvet)); suorne mend, som skulle vrage alt såltid kiød (1615). Rsv" IV, 318; forbudet deris wragere ej at motte wrage, huis goeds K's borgere eiede (1685). KD I. 679; naar nogen af fornefnte vahre er an- kommen at selgis, skal de, saa snart de ere udskibede, føris paa vrager- broen der at vragis. Fdg %/s 1683 om vragere $ 2. — 5) uv. drive, flyde; som her komer wragenn for land. DgF soI. 354a; — hun kaam der wragend for land. DgF IV. 265a; Hex 103 (ovf. I. 8082 u. fur). Jf bortv.; efter-, for-, uvragen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛋᚠᛅᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.