Vri(d)e

The Old Danish word Vri(d)e can mean:

• go. (is rida, fsv vrida) 1) i nuv. bet.; Maylillewrier sin huide haand. DgF II. 1892; Etym 335 (ovf. III. 862 ber); den anden vreet hofuedet tuert paa den første. CIN 134; KS 140; qvinderne vrier hænder. KPs 571; den onde aand haver vriet deres arme og andre lemmer om- kring. Beretn 17; her løber børne-flok og vrier hænderne. Jørg Friis, Poet Skr 13. — v. med i samme bet.; tha wrije the met næsen oc see wdt affo eet grwmpt ansigt. PE 173; vrier oc rioker met rompen. KP f2'; Etym 780 (ovf. IV. 873as2); heste rokker og vrier med: bagredet. SortS 71. — If. vride sig; defflæ komme oc roptæ och wrides. HKv 3627; hun vridis oc vendis som oxen i kloffve. VAT 260 (if ovf. II. 538b41). — dreje; tag it løukar, som haffuer en Jiden kaaber- baane ... vrid hannem lit op. SmåLbøl. 39. — 2) forvride; naar nogen havde vriet deres lemmer, arme, hænder og been, dem signet hun ogsaa. Grøn- lund 133; M; — vreyen, verrenkt. vAph I. 789c. — 8) sno; thoo wreyne kiæder. 2 Msb 2814 (Tavsen; 1607:vredne til hobe); DEF IV. 1242, 201b (ovf. IV. 25b43, 13028); 6 bissmer pund wredit iern. SKT 118 (jf sst. 232: jern, som er vredit); mand skal vrieidien, men hun er grøn. Pouch, Probl p4r (jf ovf.IV.811bs2); vredet vox. PSO Il. ind! a6;— tm. i lid. bet.; bevise sig i lydigheds Jøffte som en død knub, et vriende vox. Hasenmiiller g7%. 4) rykke; vred op en eg met rod. DgF I. 255b, 873b; hun wrider sig guld af arm. DgF IV. 180b; ieg wree oc et par (0: knapper) aff. Jm 70. — 5) dreje, vende (ofte forb med vende); hun kand mig drage, vrie oc vende. Heg 29; homo facilis, den, mand kand vride oc vende, huort mand vill. Etym 374. — især tilbagevirk.; huort kand ieg mig da vrie eller vige. Heg w 104; — Heg 111; huorledis Cornelius Scepperus sig vrier oc vender at giøre kong Christens sag klar. Hvf VII. 279; yrier oc vender sig for Gud. Arøb Ps (1650) a8”; jeg icke veed, hvor jeg mig vil vrie eller vende. Brochmand, Post I. 25b. — v. sig (ved) o: und- slå sig (for), søge udflugter (fra); wij icke vride eller haffuer vridet oss i oerdt, schrifit eller lerdom. Præd 238, 39; M. — 6) fordreje, for- vende; wore papister wryde oc for- uende texten aff sin rette meningh. Schroch 6Y; vrie retten, huort de ville. ArctL c2; hand tilraader dommerne at giøre ret oc icke vrie retten for nogen, GH 60; mand strekker low og ræt og dend effter venskab vrier. KPs 507. — afvende; det skal mand lide, som staaer ei til at vride, PSO I. 423— føre, bringe; vrier madden i sig, sluger oc skyder hasteligen i sig. Etym 1361 (nærmest: stoppe, jf vrive); hvor Guds engle op og ned mig i himmel- spor kand vrie til at sce din salighed. KS 20. -——- 7) udpresse ved vrid- ning; siuth i stærk ædikæ oc writh i gømen en linclut. AM 187 100, 2112 (ovt. II. 373b2); exurgeo, vride vand aff. Etym 1477. — afpresse; extogueo, vrier, nøder hannem noget aff. Etym 1342; Steph II. 589. — 8) gnide; item smør oc hunugh [blandæ] bathæ samen oc writh om tændærnæ. AM 187 351, 3620; met hwide handh wred hwn hans bagh. RD I. 43 (= thwo, RD IL. 170); gnid oc vrid steden vel met denne smørelse, SmdLb I. 27", 48"; vride det (0: it talleliuss) imel- lem hendeme fuld aff salt. sst. I. 115".— særlig om behandling af skind; depso, elter dei, vrier leidr. Etym 800; NL 258; M. — v. i næse (øre) o: fore- kaste, indskærpe; vide de hende (0: loven) I næsen at vrie. Heg 208; vride hannem noget vdi sit øre, at hand sig ey lader saa forføre. Roh 48. — gnide småt, smulre; holm- ens maaler skall wrie rød och bvyd faarue. ChrIV" I. 240; stød noget der aff (0: af en teglsten) meget smaat, vrie det siden paa en malere steen, ADL” 171, 298 (ovf. IV. 1022); mavdskal tage lidet zinober eller mini vel vreien som anden maaler farftve. Holst IX. 53; ComO 274 (ovf. IV. 597b18). — 9) pine, plage; Gud naade den forfulde mand, huor hannem fienden vrier. Arøb Ps (1650) d4. — volde kneb, smærte; opslyg hende, oc hu skal vrie i din bug. Ab 109 (1550; 1607: vrie din bug); som skær, vrier oc bidder i liffuet.. Etym 1248; Naur b3 (ovf. IV. 815b21). — 10) (sv vrida sik) v. sig (vrides) blive surt (om øl). M. Jf MD: vreden; VSO: kaste (sig) 17 e); også i æ D, se WD IL 210; Holst VII. 48. Jf ind-, omv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛁ(ᚦ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.