Vralæjg

The Old Danish word Vralæjg can mean:

• no.
• 1) (isl reki, fsv vrak) vrag, drivende el. opdrevne gen- stande; pro rebus naufragij, que wl- gariter Gicuntur wrag (1278). KD I. 24; (1396). DoB 58 (ovf. I. 2802 u. bryde 4)); giore gode reede fore ald se wagh, som faller i samme herritt (1547). DM4 1V. 832; paafinder en skipper noget vrag vdi søen, FIL $ 49; Hvf III. 602 (ovf. IV. 662281); hand fed paa vragit midt iblant bølgerne. Hvasz, Sjæl Rosengård fort a7"; Etym 580 (ovf. II. 175b4). — særlig hvaler og (større) fisk, der drive på land. M. Vel kun efter de gl. love, jf HT7 VL 116, —
• 2) ruin; nu kand ingen 4 (herre gieste i dets (0: slottets) af- faldne vrag. Wielandt III. 166. — noget ubrugeligt; vræg. M. Jfwree RO 148 i bet. 1); svd vrak. —
• 3) fo rek, se Ross) skumpelskud, ud- skud; the vordhe hwer manz vragh. AS 701 (= 1 peripsema. udg 1724 124); PE 75 (ovf. u. afskum 2)); the forsmas i blant manne oc the vordhe hver manz vragh. Heg 70; ham, som de Satans lemmer sklelder som det verste vrag. KPs 479. —
• 4) (sv Mak) udueligt menneske el. dyr; M; for et lidet vrag (0: en hest) jeg siger ingen tak. SortS 77. Jf Rietz: vrak 2). — 5) udskydelse, for- kastelse; vocte os, ad vi icke giøre spytteblaaf af noget Guds ord oc vrag oc udskud iblant hans befalinger. HenrOK 97; ej en dryp der af for- tjæner vrag og last. Thura, Poet Sag 122. — gøre v. 0: kaste op; som tager Gudz laann mer tiill seg, ennd hannd kannd. fordrage och gjør wracg ther aff (1559). GhA III. till 42. Jf isl hråki 0: spyt. — til v. 0: for at gøre udvalg? thet wox, som i til wragh haffåhe annamet vpa wore wegne (1475). Suhm” III. 348. Jf nuv. kaste (slå) v. på. — 6) skade; det torden- slag, paa egene som giorde vrag. Bue (1680) a4; et vrid, en kiep i hiul, et hastig svøbe-slag kand giore paa vor 2 liv og ald vor sundhed vrag. DV IX. 667. Jf narre-, strand-, tag-, udv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛆᛚᛅᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.