Vorallde

The Old Danish word Vorallde can mean:

• go. (isl valda) 1) råde (over); voræ gudæ, ther væræld walde. HKv 465 (at wolde. sst. 398); — PL%+ I. nr 525; haffue saa sielffue att wolde, huad heller hand will thet offuer giffue eller fram- delis bede ther om (1509). DM IIL 281; HM 118; DgFIIL 65b; huo wtro- skaff icke vil lade volde. HWR 139; haft hans nøgle og laas at volde (1568). io DM II. 192; VdS 38, 528; Gud, som alting haffuer at volde. Lyndsay 6", 182; hvor mand skal huus holde, i køckenet volde. TkA III. 122; befal, vi dig tilrede staa, du haver os at volde, AB I. 20, 48; gifter hun sig uden dens villie, som er hendis rette værge, da volder hand hendis gods. DL 3-16-2 (= waldæ. JL I. 38). — dat. (isl olli); thær MM wllæ keiser- dom i A burgh, HKv 601. Jf u. bet. 2) og 3). — ssom woldhe ther nu offuer effther theres eghet tyckæ. T 4; hun monne ham vnder sit veriemaal holde, at hun kunde selff offuer rigit volde. Lyndsay 61. — 9) have, have evne (lejlighed) til; Gudh giwe edber Jyckæ ath woldhæ. RD I. 241 (= sv lykko at valda. Fredr af Novm v 1181); — hwre iammerlig færd mvn the thaaa, ey wile nv til skriffte gaa. Dommed b1. — 3) virke, fremkalde, være skyld i; haffde thett icke walditt denn guode ord. DgF IV. 2090; — harm wollær helfiwedhe. PL"% I. nr 518; det volde de onde, som meget samen slaa. HWR 7; VAS 42; hu volder halff drøm. VAP 102; volde noget, causa rei alicujus, facti. Dict; at s. Olaff icke fafnede mig saa Dlideligo som hannem, volder, at ieg hafuer mere syndet. CIS 408; GFK? 66; Jørgen Friis, Skr 38; — thet spøries i then helli scrifft, huoa thæt wilæ, at siæle sculde haue noger roo i heluide. HKv 244; — huad volder det, at i her vancker? Reh 45; i haffuer wult eder selffuer den vlycke. Jm 81; wulder. sst. 256. Jf Thors" 188. — v. i 0: have del (skyld) i; €e hwo som ondhew tiæner baffnær, the mwe ther mogz i wallæ. Rkr h6 (rimord: fallæ); — enetæ moa iecb ther j voldæ. RD II. 253 (= ther om. RD I. 154); Rolandh wolder ther mæst wti. RD IIL 15728 (= w. det mest. OP V. 10718); T 48;hunn kanndt der inthitt y volde, attlycken er mig fujblidt. DgF IL. 4b; VaS 344, 459; (1590). Rsv IV. 168; hans mange riger kunde intet i volde,at hand kunde lenge liffuit beholde,Lyndsay 74; Medelfar, Ligpr o Chr Friis fort båv (ovf. II. 803b22). — 4) er det afgørende, kommer an på; hand kand der stundum syndemet oc stundum vere for synden fri, det volder, huad mening hand giøre det i. PSm f2. — 5) v. sig 0: 2) hænde (træfi) sig; volder sig saa, forte. Dict. Jf MDD. — b) = bet. 4); hand hafver lefvet firesindstifve aar,det volder sig, fra hvilken dag du wilt begynde åt regne hans død. BT TIL. 252. Jf ind-, tilv., alsvoldende. — Voldelig(en), bio. med magt (vold); skiff oc godz, som woldelig emod Gudz loff er tagen i soen. NAM III. 221; T 3 (ovf. u. berøve); the saa haffuer voldeligenn besiddett samme hanns gaardt (1562). Rsv 1. 806; fornefinde kiveker, som dennom nu voldeligen er fratagen. Hvf VIIL 227; (1617). KhSs VI. 474; voldeligen overfaldis med slag, hug, eller sting. DL 6-12-1. Jf uvaldelig. --

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛆᛚᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.