Volajr(4)ned

The Old Danish word Volajr(4)ned can mean:

• no. (æsv varbnaper)
• 1) den, der stod under en andens beskyttelse (var afhængig af); thættæ hauær konung givet allæ sinæ mæn 5 Skanæ, at the sculu havæ frælse vm al therræ warnæth for thriggiæ marke sak (1284). GhA V. 25; — skyld ok afgift af thet forsawt gooths wp at bæræ ok wornith ij ok af at skikkæ (1399). DoB 79; haue wii taghet them (0: ka- pitlet), there gotz oc wordhnede i wor+ sonnerlicæ wæærn (1415). GhA II. till 11; sloghæ i hiæll there wordneth oc grepæ theræ [o: klosterets) brother oc there wordneth (1417). DM I. 367; DC 8 (ovf. II. 241 b89), 17; alt theris gotz, worthnethe, hion oc tienere (1472). Rsv" V. 200; wornethe vty och aff ath setthe i forscrefine thry allmøsse- bolige (1477). DM IL. 21, 18, 22; —
• 2) den, der var forpligtet til at soblive på en bestemt grund (og der overtage jord til dyrkning); skal engien bonde eller warnedh nagher jækth ath taghe (1446). GhA V. 63 (se også ovf. IV. 423249); — (1422). GhA V. 57; en toffth liggennes mel- lom POE's wornet ok Clæmen Slang- torps closthers worneth (1456). SØD VIL 184; wornedhe ællær leyædrenghæ skullæ ikke ædhe aff thæm. ÆB 3 Msbd 2210 (Vulg: inquilinus); 3 Msb 2523 (ovf. II. 736a47, Vulg: coloni); (1517). HUB 56 (ovf. IV. 763245); haffuer jeg bortskiødet en mine vornede (1673). DS VI. 376; vornede er pligtig til so dat antage huus eller gaard, som hans husbond hannem paa sit eget fore- Jegger. DL 3-14-1, 2, 5, 9 (ovf. IIL. 88528); — hvad saadanne vorneder, deres ufrjheds aarsage været. hafver. OW" 846; vornede sst. (= OW 602); — closter skal nydæ biscops tinden aff the wortnøde, som liggæ til prestæ boræt, SRD IV. 346; helse alle wore bønder oc wordnøthe (1439). Barner, Fam. Rosenkr. 1. dipl 66; alle kronene bønder oc wordhnødhe, sst. Jf fænød (u. fæned), ovf. III. 206 b18. Da bet. forandredes efterhånden, jf henvisn ndf., Jade de sig ofte ikke bestemt adskille. — i 18 årh som to.; saa vil hand ikke meer sin huusbond vorned være, men kiøde sig slet fri. Helt 177; Fors Va 147 (ovf. IV. 118b28). —
• 3) bestillingsmand (j). M. Vistnok efter JL III. 6: tha ma hans (0: styræ mans) wærthnæth æl takæ (= ] offi- ciales, se Rsv" III. 310b). — 8) ting (møde, j). M. Mulig misforståelse (af lovenes: gangæ i varthnæth, se Lund?). Jf Joh Steenstrup i HTs VI. 339. Udledn af isl varda (jf Lund: varbæ, varde ovf. IV. 744b19) 0: vogte, værne er alm. erkendt, jf Ih II. 1085, NMP Sh II. 238; HTs VI. 341. Sam- 40mentræffet i bet. med is) varnadr for- klares ved, at begge ord udgå fra varr (if var ovf), se Jess: var, Anch I. 427; Schlyter XII. 694.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᛚᛆᛁᚱ(4)ᚿᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.