Vofajrde

The Old Danish word Vofajrde can mean:

• go. (is) verda, fo varpi) 1) blive, vorde; RD I. 82 (ovt. Jr. 116289); TIL. 159 (ovf. I. 427au); ætæ the fænikæl oc warthæ ungæ, HH 67, 70, 115; tha warthæ the heel. AM 187 134 (sædv. worthe(t), se sst. 189) — PL"% I. nr 9 (ovf. IL 571bø), 1198 (ovf. IV. 748219); (1536). DM V.14 (ovf. IIL. 512ass); DgF Il 2452 (ovf. TIL 116880); DMs I. 188 (ovt. 1. 417b10); — yndtil sa lenge en koning thet forbyendes vurder. Nyrop, SkråerL 648; Bl I. 150 (ovf. IL. 70246), 152 (ovf. III. 584b41); wrther bondher gotz ødbe (1466). GhA V. 68; — som tee land søøkt hafuæ eller søgenuæ ordæ. MR 7915. — dat. st. (isl vard); (1458) Barner, Fam. Rosenkr. I. dipl 97 (ovi. I. 196b17); — word Dan hærræ. NAMV. 168; Luc 54 (ovf. u. besk); ther worth moder for wdhen man. Psd I. xa; HKv 312 (ovf. IHL. 18128), 72n (ovf. II. 168b40), 8493 (sst. cs); MR 17916; ÆB I Msb 192 (ovf. III 66829); wort han glad. RD II. 54 (= blef. CP V. Be); tha worth ieg saa tijl sind. Rkr c2"; HM 10; (1529). Rs 1. 44; vortt forskrefne gottz Jlogligh loff boden 3 samfaldt tingh (1599). Tvd 108%, 6828; thet skal tw giøre oc lære, ther med mit rijge opfylt wort. Psb I. 18; — ther wørt swo fore rette sacht (1482). Rsv I. 18. — fit; ÆB 2 Msb 154 (ovf. IV. 654bæ); there øghen wordhe opplathne. ÆB 1 Msb 37; — svag (jf Ross: verda); varthe der saa paasagt for rette (1599). Rsv I. 44; — (1404). DoB 188 (ovt. u. frue dag); (1496). DM IV. 13; (1479). Hub I. 36 (ovf. II 716210); (1492). NAM I. 30 (ovf. IL 54148); jpgen there worte thet war. RD I 4; wortte hannd sig saa mild. DEF Il2; III. 646b (ovf. II. 284bs); vortte saa paasagdtt fore rette (1560) Rsv II. 290. — f. m.; tel then dagh, thet hun ok wi wiirthe thes yuer ene (1387). DOB 12; — so worde meg hwlah Thoor myn gudh. Rkr e4"; vel worde eder. DgF I. 3922; Gud sagde: vorde liuss. 1 Msb 18 (1607, 104); se også ovf. IV. 761 b 46. — bu; Br 5829 (ovf. IV. 878220). — tu, ovf. I. 460b3-7,22; meg dromtte OB my stuore skib, wordt worden til lidene badtt. DEF III. 349a (= waar m. st. 389a+8); thend er worden til en hiorne steen. Matt 2142 (1524; 1550: bleffuen). Jf Lyngb% 17; også i T findes dobbelt form for dat., jf Sanders, Wb III. 1569a anm. — 2) blive til, komne frem; en goth steen, thær warthær af et diurs nættæ. BE 145; NAM V. 236 (ovf. IV. 210 a2s); 1 — aff lidhen gnijsth wordher offthe stoor ildh. PLA I. nr 350, 1128; tellig rætzsel saa men aldri, siden werden word. Dommed 23"; alt det, hand i IIbluder, skal vorde i sin tid. Jes Sir 39m (1607, 1647; 1550: skeer). — 3) med nm.; komme til, skulle, måtte; (1284). GhA V. 28 (ovf. II, 781382); vnderlich tyng wordhæ i ath vidhæ. Luc 3, 49; wyl han noghit » bhaue aff hanom, tha worther han at læggæ noghit i stadhen igen (1404). NåM VI. 258; HKv 3910; RD I. 294;the cristne men æræ hordhæ ath strydæ notb, thi) worde wij vw fly. RD TIL. 1661, 1612 (= CP V. 1137, 1108); HM 14, 166; CP V. 15591; T 121; tha vorder jeg at gange paa myn foedt. ÆGS 46; DA 78; kongen vorde alt at anse ræffuens store slæet. HWR182" (nt werde måthen ausehen. udg 1549 168"); megit ont vorder Nord- mend at giøre. CIS 360 (= isl verda at gera. Jonssons udg III 169), 555 (mulig = vurde 1) ndf.); det, som vorder at være, skal mand villig bære. PSO II. 259. Jf Fritzner?: verda 8). — v. at skade o: blive til s. for; fhersom eders heste worder noget af skade, tha skal hand giøre sin flid at lielpe thennom (1558). DM II. 74; stå vorder dig aldrig åt skade. VAIG få; der som dette suerd vorder noget at skade, da findis ey noget andet. Hors 05. — 4) v. ad = bet. 3); saa vorde wij togh adh ath beræ nafin som i ville giffwe oss. T 44. — 5) V til (isl verda til) blive til, fødes; filkæt vorde dyærth til. Lue 37; evado DO fio, vorder til. Etym 1379; NL190. — 6) If. blive, upersonl.; mig Vortis i kinder bleeg. DEF I. 150b. I forv., faldvorden.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚠᛆᛁᚱᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.