Vofaje
Old Danish Dictionary - vofajeMeaning of Old Danish word "Vofaje", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Vofaje can mean:
- go. (isl vaxa) 1) gro;? lader buode woxe ind tijl høsten, Matt 1330 (1524, 1550, 1647); — nm.; then byg, der wor saad,. kunde da icke andet, end den motte komme op oc vexe (1554). FS VIL 277, jf sv våxa. — nut.; hun [o: basilisca] waxær summæ stæthæ i kiæriorth. HB 105, 152 (ovf. IU. 78739); the (0: with- bændæ), thær with iorth waxer. AM 187 24%; — the (0: borre), thærer i skow. sst. 8081; ther voxer mastix. MR 123,18; offthe woxer klijnthe effther hwedhe sædh. PL?" I. nr 798; denne vrt voxer her i landet. FD 96 C (mange gange sst.); — ther inden vexer alle lystelig tre. ÆdS 129, jf is vex. — dat. (isl (v)6x); ængæn tingh, thær aff iordæn voxær, skop Gud i parædiis, thær mænnæskæ ær til hindær, forti at the voxæ sidæn,% Luc 32, — tm.; AM 187 2015 (ovf. UL 792b14); — den voxne fruet icke føder mennisken. Visd 162 (1550, 1647); vaare naagen vrt voxen faar døden. HWR 222, jf isl vaxion. — 2) tiltage, blive større; hun badd, ieg skulde rett aldrig waxe. DEF II. 157a (rimord: sax); — om thu wilt latæ lockæ woxæ. ÅM 187 702; — om of mikæt vatn waxer i man. AM87 5327; — ee woxe børn, togh at the wan åricke. PL%" I, pr 180, 188, 327, 744 (ovf. III. 581223), 802. — dat. (fsv våxste); hwilkæn wexstæ. ÆB 1 Msb 2120; DEF II. 271b (ovf. IV. 860b25 = wexer. sst. 2682), j form, jf Thors 30; — barnet voxte. Luk 180 (1524 og figd. overs., CP: voxte op); løb hand paa en blind klippe, men kom aft, der vandit voxte. Hvf VIII 114; da voxte værit oc kiøbskibet undkom. CIS 227. — forøges, få tillæg; consonanten skal dobles, naar ordet voxer. HøjsgG $ 273. — tm.; a) faldvoxen; mand ey et voxet wo hobtræe med første hug kand fælde. DV IX. 661. — b) lige stærk, lige- mand; satis tibi sum i. e. par t., er dig god nock, voxen nock. Etym 1108. Jf MDO: voxen 2), GrimmW IV. 1, 4574-5; XIII. 104 nederst. — 8) blive; tha waxer haret lanct oc thiøet. AM 187 Bd; derris fader hand wagser enn gamell mand. DgF III. 240a; — hans neylæ æræ gantzæ chrogædæ 2voxnæ. MR 20126 (mulig i bet. 1)); SK v87; Lyndsay 28 (ovf. IV. 510216); grandesco, voxer stor, vorder stor. Etym 535; Steph IX. 651; indbyggerne voxede hannem meget affspendige. Lysch 258, 77, 678; denne tuist voxte saa stor imellem grefuerne. CIS 46. Jf gro 1). — 4) opstå, fremkomme; er daglig voxen store vuillige imellem kongen oc disse Nedderlender. Lysch s570; den uenighed, som var voxenimellem keyseren oc den unge hertug. RFII 34. — 5) a) v. af skarnet 0: blive voxen. M. — b) v. af o: af- tage, formindskes; naar maanen voxer af, en Corydon det acter, hans oxekiød er løst, oc derfor icke slacter. Hex 164; Steph II. 372 (u. decresco); Raun 11 (ovf. II. 620816); tak vogser af, naar gaven er given. PSO I. 426Jf afvoxe 1). — 6) v. an o: gro fast (om lever og lunge, der gro fast til det omgivende kød). M. Jf Frisch, Wb I. 412c: anvachsen im leib 0: concrescendo adhærere. — 7) v. fra= voxe af b); decresco, voxer fraa, for- miodskis, Btym 262. Jf: i fravextens eller aftagelsens tid. BrunsmK 304. — 8) v. ned = voxe af b), M. — 9) v. op = bet. 2); PL=% I. nr 678 so(sv. I. 691b0); Luk 130 (CP; ovf. ls); vandet voxte op oc gick ofuer mange gaaxde. CIN 98, 99. Jf opvoxe 3). — 10) v. til = bet. 2); der BO vaxte til, vilde sin broders død heføne, LyschC a20; han voxte til mand. sst, 25; accresco, voxer til oc formeeris, Etym 262, 455 (u. floresco); Steph IL. 34; naar vandet voxer til, mand væxten flooden kalder. Hex 100, 101 (ovf. III. 252aso). Til bøjn jf Kok I. 127; Råq 1. 174. Jf af-, for-, frem, fuld-, i-, ind-, op-, over-, til-, til.e-, ud-, underv.; ret- (IV. 690418), sjelv-, vand- (IV. 760264), velvox- de; De-, Jag- (11. 7804), lang-, mis-, ret-, spansk-, vanvoxen; hjem-, høj- (11. 35324), velvo[æjxt.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚠᛆᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- dat.
- datid (imperfectum).
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- go.
- gærningsord (verbum).
- n.
- norsk.
- nut.
- nutid (presens).
- sv.
- svensk.
- t.
- tysk.
- tm.
- tillagsmåde (participium).
- æ.
- ældre.