Vofæjstt

The Old Danish word Vofæjstt can mean:

• no. (isl våxtr, sv våxt)
• 1) skikkelse,. 4 højde; vor Adam oc Buæ skapæt i stor voxt. Luc 33 (jf ovf. IV. 4450); hwat voxt oc i huat aldær skullæ the dødæ op standæ. Luc 59 (jf ovf, IL 790bso); hand vaar en liden mand til voxt. Hvf IV. 508; -— hand war Jiden paa wext. Luk 198 (1524, CP, 160%, 1647); — huilken aff ether kand legge til sit vext en albuge lenge. Luk 128 (1524; 1607: sin v.). —
• 2) det at voxe, fremvæxt; jeg haffuer plantet men Gud haffuer giffuet vexsten. 1 Kor 37 (1524 og flgd. overs); M. — komme til v. 0: voxe, blive ældre; om børn dø, naar de ere komne vext. HemmE 294. — stå vdi v. 0: voxe (blive større); norsom sodanne smaa børn staa vti vext, thaa kom- mer sodan sywgdom (1526). DN X. 474. —
• 3) grede, afgrøde; at varens wegst vorder støre vdi sin opkomme wegst, end hun ellers pleyer at vere. Flemløs $ 396; — igien hiem- fore saadan wext, som de behoff haffve (1530). Rsv" IV. 143 (sst. 527 forkl: tilvæxt forøgelse). Bet. usikker. — plante, væxt; planta, plante, ung vext. Steph I. 1688. —
• 4) udvæxt; ÅbDL (1635) 226 (ovf. IV. 865axs=—vex. ÅWL 226); affschaarit en wext, under hindiss høyre foed (1686). Hub II. 175; M. Jf af-, frem-, tandkøds-, neder-, til-, ud-, vin-, vår-, fra-, misv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚠᛅᛁᛋᛏᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.