Vo[a]ld

The Old Danish word Vo[a]ld can mean:

• no. (isl vållr) 1) slette, mark; ther fanth hand paa then wallen en saa yncke-lig en kiiff. DEF I. 1362, 152a; IV. 112b; -— han størte aff hesten på then wold. RD II. 18; norden vind svier med ild de skov” oc grønne volde. Hex 78, 211 (ovf. II. 251a2); som aff duggen i dend grønne vold var blødt. TkÅ I. 151. — på dvilde v. 0: på åben mark; (1508). Rsv I. 291 not 2. Jf is å vidan væl, se Fritzner? III. 984b16; vild, to. ovf. — 2) jordstykke, ø; der leeg- ger enn wolld y Weester-haff. DEF II. 142a (= øe. sst. 1432). — 3) grund, byggeplads; bygningen bathæ træoc steen, som staar paa wallin i K (1393). DoB 35, 267 (ovf. I. 50928). Jf egennavn: Borgevold, se Trap? V. 329. — 4) i nuv. bet.; thine vwenner skulle belegge tig met en vald. Luk 1948 (1524; OP: volde, jf ovf. IV.852b17); MP 109 (u. vallum); — agger, vold. CPV; Etym 513, 1384; Steph I. 59a, 61b; se også ovf. II. 491 b287. Jf grund-, hard-, leger-, skytte-, tylejjev.; old (III. 282bs1). — Vola. bænk, no. (t wallbank) afsats ved brystværnets fod (til at stå op på for at skyde), M. Jf Steph 1. 2224: benk paa volden, som soldaterne staa paa, naar de skyde løs; MbO: bænk; Feilb: bænk 2) og 8).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮ[ᛆ]ᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.