Vo[a]lå

The Old Danish word Vo[a]lå can mean:

• no. (isl vald, sv våld) 1) magt, evne; for thy thu est than waldigæst hærræ yvær allæ wald. Pr 5714; — Luc 26 (ovf. IV. 321 bø; tha ær høgest oc vændelig vold. HS 15615; Br 26420; som all eenestæ haffter so voldh. att gioræ reenæ af rent (1497). Thottske Saml nr 553 (4) 72; PL%% I. nr 1017; hwar er my macht, huar er myt wold. BM 18% 144; 0 Jesu boldt met megit woldt- Psb I. 141; II. 68; DgF IL. 357a (ovf. IV. 136a26); hans (o: Guds) mact, vold oc væsen er wden maal. TåmU e4; — for Guds skyld, och for thend wold och magt, Gud almegtig- este hans koninglige maiestat vndt och gifuet haffuer (1536). DM III. 84; fSd 155 (ovf. IV. 149as0); din ævig guddoms vold er vort svage kiøds op- hold. KPs 46. Gennemgående ik.i Nord, mt walt hunk., ags veald hank. Hos HøjsG $ 77e ik. i bet. 3) men fk. i det. 1). — 2) myndighed, ret; (1448). KD I. 172 (ovf. TIL. 74a7, jf Il 27707); om thit both hafde giffuit mech voldh til at offræ. HKv 311; tha haffuer hand vold att legge hanom i thorn oc iern (1562). Rsv% V. 45; hoss rigens raadt er mact oc woldt at nefine oc kallde en herre oc konge.Hvf VIII fort a2'. — 3) vold, over- last, voldsgærning; saadant stoer vold er mig paaført. DgF V. 2. 3992; tiranneligt vold ingen rose hand. HWR 72; VAS 84; DL 6-14-11 (ovf. III. 32525). Jf mæth wald. JL IL. 31. — 8; (1492). Rsv I. 24 (ovf. IL. 843241); mange store voldt och velde hannum oc hans thienere the giortt hafde (1590). Rsv IV. 195. — brøde ved (doms difor) vold; (1468). Kineh, Ribe I. 366 (ov. u. eftergå); (1513). GhA IL 63 (ovf, Il. 357 bs); (1548). DS III. 836 (ovf. TIL. 432245); haffuer giortt FB ett fulltt woldtt (1539). Rsv I. 279; lyste ham derfor et fuldt vold til (1632). Wulff 85. — 4) i v. (isl i valdi) 0: i (ns) magt (besiddelse); huad then sealgøræ, som psalteren haffuer i woldæ. HM 112; CP I. 184; ber er nw then s Llmfrw bold, hwn haffuer nw wered i vort wold, ÆRS 115; (1549). DMs L 324; smolanden' henne vid østre strand, som Sverrige haffuer i volde, LyschT a2; MH hafiver hagdt same hest alt siidenn i sit voll (1561). Rsv I, 308; se også I. 821bs; III. 7871. Endnu brugeligt. — i Guds v., se ovf. Tl. 9425, — i mands v. 0: i køns- lig forbindelse med en mand; bastæ den tijd, paa huileken deris bryllups højtid tilstunder, oc de skal udi mands vold, FD 254 M. Jf mands værge, se 40 — 5) (tage) med v. (isl taka med valdi) voldtage; hand theg med wolden thager. DgF III. 240a (= med volde. sst.,236b); IV. 992; to piger skulde beskylde drengen, at han vilde tage en af dem med vold. SR II. 268; huo som thager quinder mett wold (1562). Rsvé V. 40. — 6) under (ens) v. (isl undir vald(1)) = 1 vold; the wanth han genæsthen vnder mit woldh.10 Rkr d4"; alle de land oc rige, som vore vnder hanss oc de romerskerss mact oc vold. CP I. 68. Jf frue-, herre-, konge-, mande-, over-, sage-, sam-, s(j)elv(s)-, venne-, vædersv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮ[ᛆ]ᛚᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.